Engelsk planteavler bruger maksimalt input på sine 600 hektar. - Han har rekord i udbytter hvert år og tjener årligt to til tre millioner kroner mere end naboerne fra sine marker, fortalte Vagn Lundsteen på AgroPros planteavlsdag.
- Jeg græder, hvis jeg kun høster 10 t/ha i min vinterhvede.
Med det lidt humoristiske og provokerende citat fra den dygtige engelske planteavler, Tim Lamyman, indleder Vagn Lundsten, planteavlsrådgiver og direktør i AgroPro, sit indlæg over emnet »Verdens dygtigste planteavler« på den netop afholdte planteavlsdag.
Tim Lamymans 600 hektar store planteavlsbrug ligger i Lincolnshire i det østlige England, og præstationen ligger i, at han har høje udbytter over hele marken og hvert år – også i et tørkeår som for eksempel 2018.
- I 2017 høstede han verdensrekorden i vinterraps på 7,01 t/ha og i tørkeåret efter kun lidt mindre med 6,4 t/ha.
Nogle danske planteavlere har måske kunnet ramme næsten det samme.
- Men vist ikke på hele arealet og fast hvert år, påpeger Vagn Lundsteen.
Også i både ærter og vinterbyg har han verdensrekorden i udbytter på henholdsvis 7,5 t/ha og 14 t/ha.
Mere sol i DK
Men er det bare et perfekt klima til planteavl ovre hos Tim Lamyman, eller hvorfor har dygtige, danske planteavlere ikke samme høje udbytter?
- Faktisk har vi flere solskinstimer i det østlige Danmark end i det østlige England, hvilket er en større fordel end en smule højere temperatur i England, fortæller Vagn Lundsteen.
Men i det østlige England er jordens humusindhold på fire til seks procent langt bedre end i østdanske jorde med kun en til fire procent humus.
- Det er konsekvensen af de sidste 30 års undergødskning, hvor vi hvert år har høstet mere fra jorden, end vi har tilført i form af næringsstoffer, understreger Vagn Lundsteen.
- Vi har halveret vores omkostninger med CA
Max input
En liste over Tim Lamymans behandlinger i marken viser også, at han giver maksimalt input med gødning, svampesprøjtninger, mikronæringsstoffer og biostimulanter.
- Det vigtige er, at får lavet afgrøden modstandsdygtig og bevarer den grøn længst muligt. Man skal optimere afgrødens mulighed for at producere længst muligt.
- Skær for eksempel aldrig ned på svampemidler, da man skal undgå længst muligt at fanebladet bliver gult, siger Tim Lamyman, der også har en T4-sprøjtning efter blomstring.
Og han bruger konsekvent mikronæringsstoffer i hver sprøjtning, som bliver til i alt syv gange.
Tre millioner mere
Omkostningerne løber op og Tim Lamyman har normalt omkring 2.500 kroner mere i udgifter pr. hektar end naboerne.
- Men han høster også 5.000 kroner mere pr. hektar end naboerne. Og med 600 hektar har det hidtil været omkring 1,5 million kroner i ekstra indtægt i forhold til naboerne.
- Med de aktuelle 2022-priser bliver det endda over 3,0 millioner i merindtægt, slutter Vagn Lundsteen.
Ny erfagruppe om udbytteforbedring
● Det er altså ikke på grund af et bedre klima, at Tim Lamyman høster bedre, end vi gør i Danmark. Det er på grund af større viden
● Og viden skal deles for at have værdi
● YEN er et netværk, hvor viden deles og der konkurreres ud fra potentiale
● YEN står for Yield Enhancement Network = netværk for udbytteforbedring
● Tim Lamyman deltager i YEN. Her deler han viden med andre, der også går op i at høste høje udbytter
● AgroPro Danmark starter erfagruppe op med YEN i februar med deltagere fra hele Danmark