En målrettet indsats fra organisationen Svensk Raps giver pote. Arealet med raps i Sverige er stigende, og det kan udvides endnu mere i Mellemsverige.
De svenske landmænd satser i stigende grad på raps – både til biodiesel og til produktion af madolie.
Og arealet kan meget vel stige endnu mere i de kommende år i forbindelse med, at flere landmænd i Mellemsverige tager afgrøden til sig, hvor det i dag især er i Sydsverige, der dyrkes raps.