Fynsk planteavlsbrug ser flere fordele ved at have markærter med i markplanen.
Høje gødningspriser og et ønske om dansk avlet protein i stedet for import af soja er blandt årsagerne til, at I/S Stenagergaard Markbrug ved Gelsted på Fyn tager markærter ind i sædskiftet.
- De høje gødningspriser har gjort, at vi er slået ind på ærter, der selv sørger for sit kvælstof, og samtidig er ærter en god forfrugt til hvede og dermed optimal i sædskiftet, siger Hans Boesen, Veflinge.