Konsekvensen af normale strategier mod snegle vil være omsåning i foråret. Det er meldingen fra Ecostyle, der gør opmærksom på forskelle i sneglemidlernes godkendelser.
Man skal ikke have bevæget sig rundt i mange stubmarker i år for at konstatere, at de er overalt. Sneglene. Det fugtige vejr gennem vækstsæsonen har betydet, at der er lagt masser af æg, og derfor skal der helt andre metoder til for at sikre vinterafgrøderne mod snegleangreb, end hvad man normalt betragter som tilstrækkeligt.