BNBO-plan får pæne ord med på vejen

Fra næste år bliver det forbudt at bruge sprøjtemidler nær drikkevandsboringer, hvor der er risiko for nedsivning. Det meldte miljøminister Magnus Heunicke ud tirsdag, efter et møde med partierne i Folketinget.

- Vi skal beskytte vores drikkevand, så vores børn og børnebørn også i fremtiden kan nyde rent vand direkte fra vandhanen. Derfor vil vi fremlægge lovforslag om påbud om stop for sprøjtning de steder nær drikkevandsboringerne, hvor der er risiko for, at sprøjtemidlerne ryger ned i vores grundvand, sagde Magnus Heunicke tirsdag.

Beslutningen kommer efter, at en evaluering fra 2022 har vist, at det kun er lykkedes at beskytte fem procent af de boringsnære beskyttelsesområder mod sprøjtemidler fra landbruget gennem frivillige aftaler. Der har dog, siden denne evaluering blev foretaget, været fremgang, og de seneste tal viser, at 9 procent af de boringsnære beskyttelsesområder, der har behov for beskyttelse, er beskyttet.

Lodsejere, der ophører med at anvende sprøjtemidler i BNBO, vil blive kompenseret for tabt indtjening. Størrelsen af kompensationen vil indgå i de frivillige aftaler mellem lodsejere og vandforsyningen.

Kofoed: Meget positivt

Hos Landbrug & Fødevarer hilser viceformand Thor Gunnar Kofoed planerne velkommen.

- Det er meget positivt, at regeringen har lyttet til parterne i form af vandværker og landbruget, og nu giver kommunerne pligt til at handle. Vi har set i arbejdet med BNBO’erne de seneste år, at nogle kommuner desværre har været en flaskehals. Derfor er processen mange steder ikke kommet i mål. I en række kommuner er der dog lavet et virkeligt godt stykke arbejde, hvor man er nået langt med de frivillige aftaler. Blandt andet i min egen hjemkommune, Bornholm, siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Han understreger, at Landbrug & Fødevarer hele tiden har ønsket, at frivillige aftaler skulle realisere det sprøjteforbud, som et næsten enigt folketing besluttede i 2019.

- Vi har arbejdet for at realisere de frivillige aftaler. Så kan der tages lokale hensyn, og aftalerne tilpasses de konkrete forhold. Det er uden tvivl den bedste model for alle involverede parter. Derfor er det også rigtigt at sætte yderligere skub i den proces, og vi er klar til at gå meget konstruktivt ind i arbejdet, siger Thor Gunnar Kofoed.

Med den nye plan undgås det generelle landsdækkende forbud, som ifølge den politiske aftale ville være alternativet, hvis man ikke var kommet i mål ad frivillighedens vej. Med et kommunalt påbud er der fuld erstatning for værditab, hvilket ikke vil være tilfældet med et nationalt forbud, der også ville ramme unødigt mange landbrug.

- Et generelt landsdækkende forbud ville være en dybt urimelig og meget lidt fleksibel måde at løse tingene på. Hvis staten skulle gennemføre med lovkrav og forbud, ville der i en ensartet kompensation ikke blive taget lokale hensyn som ved den frivillige aftale. BNBO-krav ville ikke gå væk, men kompensationen ville blive mindre end en fuld erstatning ved kommunalt påbud. Der er grund til at rose regeringen for at prioritere de lokale løsninger, siger L&F-viceformanden.

Danva: Kommer i mål på BNBO-området

L&F var gået sammen med Danva med et udspil på området, og her er direktør Carl-Emil Laursen sikker på, at den nye fremgangsmåde vil få den ønskede effekt.

- Jeg er sikker på, at denne løsning, som vandesektoren sammen med landbruget har spillet ind for at få fremdrift, og som nu er vedtaget, kommer til at få os i mål med BNBO’erne. Vi må bare håbe, at det ikke ender i klagesager, der skal håndteres af taksationskommissionen. I givet fald må vi forvente, at bare en enkelt klage vil ende i domstolssystemet, så kompensationsniveauet én gang for alle kan fastsættes. Men da BNBO er et relativt lille areal, så er jeg særlig glad for planen om, hvordan man kommer videre med udpegning af arealer til grundvandsparkerne, som skal sikre danskernes det rene drikkevand for fremtiden, siger Carl-Emil Larsen i en pressemeddelelse.