Landdistrikterne: CO2-afgift vil koste arbejdspladser og skævvride Danmark

Hvis anbefalingerne til en grøn afgift på landbruget realiseres, vil det medføre et stort tab af lokale arbejdspladser, svække udviklingen i landdistrikterne og skævvride landet. I værste fald et kæmpe fald i beskæftigelsen i landdistrikterne! Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at konsekvenserne for landdistrikterne skal tænkes ind i forhandlingerne om den grønne omstilling.

Den længe ventede rapport med anbefalinger til en grøn skattereform er netop blevet præsenteret med tre modeller for at indføre en CO2-afgift.

I Landdistrikternes Fællesråd ser man positivt på ambitionen om en grøn omstilling, men opfordrer til, at man også inddrager hensyn til konkurrenceevne, regional og lokal vækst samt beskæftigelse i de politiske forhandlinger. Ikke mindst af hensyn til udviklingen i landdistrikterne, og for at undgå en skævvridning af Danmark.

- Landbruget bidrager med mange tusinde arbejdspladser i landdistrikterne, ikke mindst i land- og yderkommuner, hvor fødevareerhvervene i nogle kommuner udgør 12-18 procent af beskæftigelsen, og har en stor betydning for den lokale udvikling og vækst, fortæller formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og fortsætter:

- Derfor er vi bekymret for konsekvenserne ved en grøn afgift på landbruget, for det vil medføre fraflytning og massiv svækkelse af områder, hvis mange arbejdspladser forsvinder på landbrugene og i de virksomheder, der forarbejder produkter eller servicerer og leverer til landbrugserhvervet. Derfor er det altafgørende, at en grøn skattereform ikke stiller landdistrikterne dårligere end før, understreger Steffen Damsgaard.

Regeringsgrundlaget bygger på, at vi skal have et lande i bedre geografisk balance. En klimaafgift, der koster arbejdspladser, vil - alt andet lige - have den modsatte effekt. Derfor opfordrer Landdistrikternes Fællesråd til, at såfremt der fortsat er politisk flertal for en CO2-afgift, så bør det være dén afgiftsmodel, som påvirker landbrugserhvervet og landdistrikterne, herunder land- og yderkommunerne, mindst muligt.

Tusindvis af jobs vil forsvinde

Ifølge beregninger fra Svarer-rapporten kan CO2-afgiften koste op mod 8.000 fuldtidsstillinger. Set i lyset af dette er bekymringerne i landdistrikterne derfor reel.

- I forvejen kæmper ø-, land- og yderkommuner hårdt med en mangeårig faldende beskæftigelse, og fiskerikommuner med tabte arbejdspladser grundet Brexit. Derudover har regeringens ekspertudvalg netop anbefalet millionbesparelser i erhvervsstøtte til landdistrikterne, herunder til turismeerhvervet, som ellers bidrager med mange arbejdspladser. Det er en farlig cocktail, understreger Steffen Damsgaard og fortætter:

- Hvis ikke man indtænker den geografiske konsekvens for beskæftigelsen i landdistrikterne, herunder i ø-, land- og yderkommuner, ind i forhandlingerne, både på kort og lang sigt, så må vi råbe STOP! Det strider direkte mod regeringsgrundlaget. Man skal have fokus på den lokale beskæftigelse i ø-, land- og yderkommuner i landdistrikterne i forhandlingerne om en grøn skattereform, og derfor skal landdistrikterne tænkes ind fra start, så det fortsat kan være attraktivt at bo og arbejde uden for de største byer, afslutter Steffen Damsgaard.

Nu skal der forhandles i den grønne trepart, som består af otte organisationer. I øvrigt en grøn trepart, hvor Landdistrikternes Fællesråd ikke er blevet inddraget i forhold til betydningen af tabte arbejdspladser i land- og yderkommunerne ved indførelsen af en CO2-afgift.

Læs mere om CO2-afgift

Et ekspertudvalg med Michael Svarer i spidsen har givet deres anbefalinger til tre modeller for en CO2-afgift på landbruget. Men hvad vil den betyde for landmanden?

Læs mere her

Læs også