Et fald i sodødeligheden i første halvdel af 2024 sammenlignet med første halvdel af både 2023 og 2022 skaber optimisme hos rådgiver Bradley Eckberg.
Det er opmuntrende at se sodødeligheden i amerikanske svinebesætninger falde efter flere års bekymrende stigning.
Sådan lyder det fra Bradley Eckberg i forbindelse med en opgørelse over en række nøgletal over amerikansk svineproduktion, som netop er udsendt af virksomheden MetaFarms, hvor Eckberg er seniorrådgiver.
For ligesom sodødeligheden er et opmærksomhedspunkt i dansk svineproduktion, så er den det også i amerikansk svineproduktion ifølge Bradley Eckberg.