Man kan ikke læse sig til at kende vores dyr i stalden, lyder det fra producentformand Jeppe Bloch Nielsen.
Jeppe Bloch Nielsen, der er formand for Danske Svineproducenter, har set DR’s dokumentar om et forskningsprojekt, som DR har lavet i samarbejde med Københavns Universitet, hvor man i ni besætninger har målt grises grynt og hvin og »oversat« det til mål for, hvor glade og stressede dyrene er.