Formanden for økologisektionen i L&F betegner DR’s undersøgelse af smerte og stress i økologisk svinehold som interessant, og han byder al ny viden velkommen.
Efter en undersøgelse, som DR har lavet i samarbejde med Københavns Universitet viser, at økologiske grise udtrykker stress eller smerte i 47 procent af målte grynt og hvin, siger Hans Erik Jørgensen, der er formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, at de økologiske husdyrs velfærd ligger ham meget på sinde, og at al ny viden derfor er meget velkommen.
- Det aktuelle studie om grisenes sprog er både interessant og tankevækkende, siger han til Effektivt Landbrug.