Velfærden i drægtigheds- og farestalden står højt på dagsordenen hos danske soholdere. Øget holdbarhed er godt for både produktionen og for den generelle dyrevelfærd. DanBreds R&D afdeling har i mange år arbejdet på nye tiltag for at forbedre soholdbarheden, og nu er der gode nyheder, lyder det fra avlsselskabet.
Soholdbarhed er allerede en del af avlsmålet for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire. Men det er en kompleks egenskab at selektere for, da det i stor stil påvirkes af blandt andet omgivelserne, udsætningsstrategier, og om egenskaben måles i opformerings- eller produktionsbesætninger.
Landbrug & Fødevarer, Avl & Genetik, har derfor ansat Bjarke Grove Poulsen som ph.d.-studerende til at forbedre avlsmetoderne for soholdbarhed. Og de kommende resultater vil bidrage til bedre avl for soholdbarhed.
Det oplyser DanBred i en meddelelse.
En ny måde at avle for soholdbarhed
Soholdbarhed har været en del af avlsmålet for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire i mere end ti år og er i dag defineret som sandsynligheden for, at en opformeringsso bliver løbet efter første kuld. Egenskaben er dermed en indikator for produktionssøernes holdbarhed.
En unik ting omkring netop dette projekt er, at data kommer fra produktionsbesætninger i stedet for fra opformeringsbesætninger. Med disse data kan Bjarke Grove Poulsen teste nye metoder og modeller til at forbedre soholdbarheden.
- Det åbner døre for at avle direkte for holdbarhed i produktionsbesætninger. Først og fremmest er det selvfølgelig en sikkerhed at avle for præcis dét, man er interesseret i. Men det betyder også, at det bliver nemmere at finde indikatoregenskaber, som kan understøtte avl for holdbarhed. Alt i alt har jeg stor tiltro til, at ændringerne i kølvandet på projektet vil gøre en forskel for både søerne og producenterne, fortæller Bjarke Grove Poulsen, ph.d.-studerende hos Avl & Genetik.
Data fra produktionsbesætninger gør en stor forskel
For holdbarhed er det vigtigt, hvilken type besætning egenskaben måles i. Vi ved, at opformeringssøer behandles anderledes end produktionssøer. Derfor er det ikke helt de samme biologiske processer, som er vigtige, selvom man i princippet måler det samme.
- Den første analyse i projektet havde til formål at undersøge, om genetikken bag den nuværende egenskab for holdbarhed er den samme som genetikken bag holdbarhed målt i produktionsbesætninger. Analysen viste, at egenskaberne havde en genetisk sammenhæng på 17-23 procent. Det understreger, at de genetiske baggrunde for egenskaberne ikke er 100 procent ens, og at der derfor er potentiale ved at bruge produktionsdata til avl for holdbarhed, forklarer Bjarke Grove Poulsen.
Ifølge DanBred viser de foreløbige resultater, at ved at bruge data om holdbarhed fra DanBred produktionsbesætninger kan man opnå mere avlsfremgang for soholdbarhed i DanBred populationer. Det forventes, at dette vil have en positiv effekt på soholdbarheden – til fordel for både dyrevelfærd og landmandens økonomiske fortjeneste.
En unik ting omkring projektet er, at data kommer fra produktionsbesætninger i stedet for fra opformeringsbesætninger. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Arbejdet trin for trin
● Den første fase: Teste kvalitet og relevans ved at bruge data fra produktionsbesætninger til avl for holdbarhed
● Den anden faste: Finde ud af hvordan man skal tage højde for, at dyrene er krydsninger i stedet for renracede
● Den tredje fase: Finde en statistisk metode, som kan håndtere at holdbarhed måles meget sent i nogle søers liv
Projektet er i slutningen af den tredje fase, og Bjarke Grove Poulsen er ved at afslutte sin afhandling om hele projektet.
Kilde: DanBred
Nyt avlsmål for holdbarhed
Bjarke Grove Poulsen startede på ph.d.-projektet i juli 2019 og afslutter denne sommer. Efter ph.d.-projektet er afsluttet, skal Avl & Genetik gøre den nye egenskab for holdbarhed klar til implementering.
- Vi forventer, at Bjarkes resultater vil blive en del af det fremtidige avlsmål, så vi kan forbedre holdbarheden hos DanBred-søerne fremover. Når han afleverer projektet til sommer, skal der efterfølgende findes en måde, hvorpå det kan implementeres i avlsmålet, siger Tage Ostersen, afdelingsleder i Avl & Genetik.