Virksomheden Easy-Agricare har overtaget Sønderjysk Tørreindustri A/S i Løgumkloster
Easy-Agricare i Nykøbing Mors har pr. 15. marts overtaget Sønderjysk Tørreindustri A/S i Løgumkloster.
Sønderjysk Tørreindustri blev grundlagt i 1962 som grønpillefabrik i et A.m.b.A.-selskab, stiftet af en kreds af sønderjyske landmænd.
I 1965 blev virksomheden overtaget af Pindstrup Mosebrug v/ direktør Johs. F. la Cour, og året efter blev Ejnar Lange ansat som grønthøsterpilot.