Formand hos LDM Kjartan Poulsen mener, at Arlas beslutning om at stoppe sine russiske aktiviteter kommer sent. Men han glæder sig over, at beslutningen nu er taget.
Mejerikæmpen Arla har droppet sin eksport til Rusland og sit samarbejde med det russiske mejeri Molvest.
Beslutningen vækker glæde hos Landsforeningen for Danske Mælkeproducenter (LDM). I sidste uge opfordrede foreningen formand Kjartan Poulsen netop Arla til at stoppe al samhandel med det østlige land, ovenpå dennes invasion af Ukraine.