I sit årlige julebrev minder Finanstilsynet bankerne om at være opmærksomme på de forventede konsekvenser af nuværende og kommende klimalovgivning ved vurderingen af landbrugskunders aktiver. Det er nye toner og kan allerede få betydning for 2024-regnskabet, siger selvstændig rådgiver.
Finanstilsynet minder landets pengeinstitutter om at nedskrive tilstrækkeligt på udlån til blandt andet landbruget.
Det sker i forbindelse med en opdateret vejledning om nedskrivninger, der trådte i kraft den 1. januar.