Trods hollandsk opkøb har Roskilde-baserede Sivertsen A/S haft udfordringer med efterspørgslen på maskiner og lander dermed et resultat under en million kroner.
De markedsmæssige udfordringer i maskinbranchen har også haft sin indvirkning på årsresultatet hos den sjællandske maskinhandler, Sivertsen A/S.
Virksomheden, der indtil 2024 forhandlede New Holland, men nu sælger Massey Ferguson, er gået tilbage på bundlinjen i det skæve regnskabsår, der løber fra 1. oktober 2023 til 30. september 2024.
Årsresultatet er gået fra 1,8 millioner kroner i 2022/23 til 822.757 kroner i 2023/24. Et resultat, som selskabet i ledelsesberetningen kalder for »tilfredsstillende« og »over den forventede udvikling«.
I forhold til årets udvikling skriver selskabet:
- Der har været faldende efterspørgsel efter selskabets produkter, hvilket har medført et fald i omsætning og årets resultat, står der i ledelsesberetningen.
Bruttofortjenesten har imidlertid forholdt sig stabil fra 28,9 millioner til 28,8 millioner kroner.
I december 2024 købte den hollandske maskinkoncern Zweegers 75 procent af den danske maskinhandler. De resterende 25 procent ejes af Sivertsens direktør Toni Øbakke via et holdingselskab.
Sivertsen samler kræfterne på Bornholm