Europa-parlamentariker Anders Vistisen (DF) er imod en afgift på både dansk og europæisk landbrug – men Venstres Asger Christensen tror stadig på, at elementer fra dansk aftale kan blive en del af de kommende CAP-drøftelser.
- Der er tale om en decideret løgnagtig kampagne, hvis nogen giver indtryk af, at en EU-aftale om en CO2-afgift på landbruget kan redde danske landmænd fra en dansk afgift.
Sådan siger Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet.
Han gør opmærksom på, at Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen – angiveligt hårdt presset af både Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Polens premierminister Donald Tusk – for længst har garanteret, at hun ikke vil foreslå en CO2-afgift på europæisk landbrug i sin kommende regeringsperiode.
- Det er kommissionen – og kun kommissionen – der har initiativretten i forhold til EU-lovgivningen. Det er som bekendt svært at give garantier, til solen brænder ud, men med Ursula von der Leyens utvetydige melding ved vi i hvert fald, at der intet som helst sker på dette område de kommende fem år, siger Anders Vistisen.
Svær situation for danske landmænd
DF’s enlige repræsentant i Bruxelles og Strasbourg er tilhænger af lige konkurrencevilkår på det indre marked i Europa og mener, at danske landmænd derfor står i en svær situation med den kommende danske CO2-afgift på landbruget.
- Nu kan landmændene herhjemme se frem til en rigtig dyr omstilling, mens den europæiske regulering tydeligvis samtidig står bomstille. De andre lande rykker jo slet ikke på den her dagsorden, fortæller Anders Vistisen.
‑ I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at den grønne omstilling skal være baseret på beskatning, bureaukrati og forbud. Derfor støtter vi heller ikke klimarelaterede afgifter. Det gælder i øvrigt også på europæisk niveau – for lækage sker altså ikke kun mellem Danmark og EU men også mellem EU og resten af verden. Og én ting er, at CO2-afgifter på fødevareproduktion ikke er vejen frem for erhvervet – vi har godt nok også svært ved at se, at det skulle være udtryk for en særlig human politik i en verden, der tydeligvis kommer til at mangle fødevarer, tilføjer DF-politikeren.
Stadig kampe at kæmpe i Europa
Anders Vistisens kollega i Europa-Parlamentet, Asger Christensen (V), holder overfor Effektivt Landbrug fast i, at CO2-reguleringen burde løses på EU-niveau.
- Vi er nødt til at kigge udover osteklokken herhjemme i Danmark, siger han.
Venstre-manden kalder dog den nyligt indgåede deal i den grønne trepart for en ”god aftale, der kan gøre, at vi kommer i mål med teknologien stort set uden en afgift”. Samtidig fastholder Asger Christensen, at det fortsat er værd at kæmpe for resultater på den europæiske scene.
- Jeg er stadig helt overbevist om, at nogle af de elementer, der er indgået i den danske aftale og den danske diskussion, bliver drøftet i forbindelse med og endda indbygget i den kommende CAP-reform, lyder det fra Asger Christensen.
Ens konkurrence- og produktionsvilkår
Han føler sig ligeledes sikker på, at der også på europæisk niveau kommer øget fokus på eksempelvis CO2- og kulstofbinding via blandt andet pyrolyseteknologi, ligesom han personligt vil kæmpe for genteknologien CRISPR, der gør afgrøderne både mere miljø- og klimavenlige.
- I min bog skal vi have ens konkurrence- og produktionsvilkår i Europa. Også selv om der er store geografiske forskelle, siger Asger Christensen.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.