- Syg kultur forhindrer EU-penge i at nå dansk landbrug

EU-støtten til fødevareproduktion er oprindeligt tænkt helt rigtigt. I hvert fald, hvis man spørger Lars og Hans Peter Staugaard Bertram fra gården Vesterskov i Snogbæk lidt udenfor Sønderborg.

- Reglerne administreres dog ad pommern til fra dansk side, lyder det samstemmende fra far og søn.

De to har ifølge eget udsagn noget at have kritikken i. For ikke nok med at de – med udgangspunkt i generelle holdninger til blandt andet gødningskontroller og gødningskvoter – levende beretter om, hvordan systemet i statens styrelser bevidst går efter at »knalde« landmændene fremfor at hjælpe dem. Den henholdsvis 57- og 29-årige far og søn kan også fortælle om et helt konkret og efter deres mening aldeles grotesk eksempel omkring forpagtningen af et lillebitte areal.

Rigid dokumentation

Blandt de jorde, som familien Staugaard Bertram driver, er således et dødsbo. At boets arvinger skrev under på, at arealerne nu blev dyrket af Vesterskov, var ikke nok for den danske stat – der derfor også udbad sig kopi af en skifteretsattest. Lars Staugaard Bertram vidste, at attesten endnu ikke var udarbejdet, og at det kunne risikere at vare en evighed, inden advokaten var færdig med dét arbejde.

- Så vi besluttede os for at pille de få hektar ud af ansøgningen. Simpelthen for at gøre det hele nemmere for alle parter. Men det skulle vi åbenbart ikke have gjort, opsummerer den sønderjyske landmand.

- Derefter fik vi nemlig den melding, at vi jo åbenbart »uretmæssigt« havde søgt om EU-støtte, hvilket gjorde, at vi blev sanktioneret med 50 procent af den støtte, som vi jo så i parentes bemærket aldrig nogensinde har modtaget. Vi skal altså betale noget tilbage af penge, vi slet ikke har fået, selv om al dokumentation i øvrigt var på plads. Det bliver jo ikke mindre skørt af, at man under ingen omstændigheder kan få støtte to gange til det samme areal, så styrelsen kan jo regne ud, at ingen andre modtager tilskud til den pågældende jord. Det er naturligvis rimeligt at skulle dokumentere råderet over lejede arealer og forpagtninger, men i dette tilfælde blev den altså kørt alt for langt ud. Det er sådan noget, der gør mig træt af systemet, tilføjer Lars Staugaard Bertram.

Burde systemet ikke tværtimod hjælpe landmændene?

Det, der irriterer Lars og Hans Peter Staugaard Bertram mest, er systemets iver for – som de ser det – at forhindre EU-penge i at nå frem til dansk landbrug.

- Det er midler, der er målrettet fødevareproduktion her til lands, og alligevel gør man fra dansk side alt for at forhindre pengene i at nå frem. Det er jo slet ikke det, der er intentionen og meningen fra EU’s side, og det er virkelig trist, at så mange EU-støttekroner derfor ryger tilbage til Bruxelles. Også fordi man hører om, hvordan eksempelvis de svenske myndigheder vitterligt ser sig selv som nogen, der er sat i verden for at få hjælpen frem til deres landsmænd, siger Lars Staugaard Bertram.

- Herhjemme regeres der helt ned til decimaler, mens man ser stort på småtingene i mange andre EU-lande. Kontrollanterne, som jævnligt besøger os, er faktisk både flinke, venlige og forstående. Men det er åbenlyst, hvordan systemet bagved går op i alt muligt fnidder og er ekstremt nidkært. Der er en syg kultur i selve administrationen, tilføjer han.

Sønnen nikker ivrigt. Hans Peter Staugaard Bertram fortæller om, hvordan bedriften i relation til sin foderkorrektion i gødningsregnskabet var udtrukket til kontrol og pludselig blev bedt om i øvrigt at redegøre med tilbagevirkende kraft fem år tilbage for noget, der slet ikke var indsendt i forbindelse med gødningsregnskabet. Heldigvis havde man styr på data på Vesterskov, men man kunne nemt være blevet skåret i gødningskvoten eller afkrævet adskillige hundrede tusind kroner.

- Når man så spurgte styrelsen ind til, hvorfor det pludselige krav ikke fremgik af deres vejledning, lød svaret, at vi jo bare kunne kigge i bekendtgørelsen. Det er altså ret vildt, hvad vi oplever, siger Hans Peter og slår opgivende ud med armene.

Tidlig overtagelse

Lars Staugaard Bertram var blot 20 år, da han tilbage i 1988 overtog Vesterskov fra sin da afdøde morfar Hans Peter Staugaard. Siden har sønnen – med morfarens navn – netop overtaget hovedgården på Snogbæk Nederby 26, hvor han bor med kæresten Sascha og datteren Marie, som blev født i november. Far Lars og mor Mette – sidstnævnte arbejder i den lokale brugs – bor i et nyopført hus lidt længere nede ad vejen. Udover Hans Peter har parret også to andre voksne børn, nemlig døtrene Elisabeth og Victoria.

Hovedbygningen blev opført allerede i 1872, og selve gården har været i den nuværende slægts eje siden 1901. Samlet set bestyrer Staugaard Bertram’erne ejendomme i det sønderjyske med i alt 2.500 årssøer med en produktion på 70.000 slagtegrise om året. Driftsarealet breder sig over 1.600 hektar jord med fokus på især raps, hvede, havre, hestebønner samt vår- og vinterbyg. Virksomhederne er sådan bygget op, at hele griseproduktionen står i Hans Peters CVR-nummer, mens Lars er koblet på hovedbedriftens sohold som assistent for driftslederen og med det forefaldende arbejde, der måtte være behov for. Al markdriften drives i et fælles I/S mellem far og søn. Landbrugsfamilien beskæftiger ikke færre end 34 ansatte.

Interne diskussioner om EU i Nye Borgerlige

Lars Staugaard Bertram var i sin tid medlem af og aktiv i Nye Borgerlige. Han lagde – heller ikke i offentligheden – skjul på sin kritik af partiets EU-modstand:

- Jeg brugte en del tid på at overbevise Pernille Vermund og Co. om, at EU altså også er med til at beskytte dansk landbrug, så hver enkelt nation ikke bare kan køre sit eget løb. Pernille forstod mit standpunkt, og vi havde respekt for hinandens synspunkter. Nye Borgerlige havde i øvrigt en særdeles fornuftig landbrugspolitik, og jeg føler mig da også ret overbevist om, at jeg fik nuanceret partiets tilgang til EU, siger han.

Hvorfor har vi ikke også de samme sprøjtemidler?

Den grundlæggende idé bag EU er nemlig positiv, lyder det fra både far og søn i køkkenet på Vesterskov. Det er regelreguleringen både i Bruxelles men især herhjemme, der giver et negativt indtryk. Derfor håber Staugaard Bertram-familien, at både stats-, treparts- og fødevareministrene sætter handling bag ord, når regeringen igen og igen italesætter behovet for at afbureaukratisere regeljunglen på området og for at gøre det nemmere at søge EU-støtten.

- Ingen af os kan jo have noget imod at skulle konkurrere på lige vilkår, og medlemskabet af fællesskabet giver helt sikkert en form for beskyttelse. Men bureaukratiet er forfærdeligt. Og idéen om det fælles grundlag forsvinder jo ligesom, når kun to lande opretholder kravet om fire procents brak. Jeg synes egentlig også, at EU-landene burde have de samme sprøjtemidler til rådighed, når midlerne alligevel er godkendt på europæisk niveau, mener Hans Peter Staugaard Bertram.