De borgerlige partiers blåstempling af den grønne omstilling er det vigtigste i landbrugsaftalen for Økologisk Landsforening.
Regeringens landbrugsforlig med både rød og blå blok er bedre end sit rygte blandt mange grønne organisationer, mener Økologisk Landsforening.
Som noget af det vigtigst i aftalen fremhæver ØL’s landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, at de borgerlige partier som noget nyt har tilsluttet sig en aftale fra 2019 mellem regeringen og dens støttepartier om et fordoblingsmål for økologisk areal, eksport og forbrug per 2030.
- Det gør, at fordoblingsmålet er et fælles politisk mål, også uanset om regeringen vil skifte farve, konstaterer Sybille Kyed.
En forøgelse af det økologiske areal og af den økologiske husdyrproduktion vil indebære, at antallet af de klimabelastende husdyr nødvendigvis bliver nedbragt, mens det konventionelle landbrug vil skrumpe. Også selv om det – trods grønne kritikeres efterlysning - ikke er nævnt i aftalen som et udtrykkeligt faktum og mål, fremfører ØL.
Fordoblingen af økologisk produktion vil i sig selv medføre en reduktion af landets husdyrhold, fordi dyrene ikke skal gå tæt i stalde, men lukkes ud på marken, hvad er meget mere pladskrævende i forhold til per dyr. Dyrene skal også udelukkende fodres med foder, som er dyrket i Danmark. Og ligeså peger de bundne reduktionsmål for kvælstof på en reduktion af Danmarks husdyrhold, mener ØL.
Savner tydelig indrømmelse
- Vi tror ikke på, at der vil komme nye teknologier, som vil gøre, at man kan opretholde husdyrproduktionen i samme størrelsesorden som i dag. Det kan godt være, at der bliver udviklet teknologier, som betyder, at man kan reducere klimaaftrykket. Men vi står ikke bare med en klimaudfordring – vi skal også give mere plads til naturen og nedbringe forbruget af antibiotika.
- Vi mener, at den aftale, som er indgået nu – uden at politikerne tør sige det direkte – peger i retning af, at vi skal have færre husdyr i Danmark, og at vi skal til at prioritere planteproduktion højere, siger Sybille Kyed.
Det er en vurdering, som hun gerne så, at de grønne kritikere af landbrugsaftalen delte. En mere udtalt målsætning fra politikerne kunne have gjort kritikerne mere betrygget, så der var mere borgfred i samfundet om landbrugsaftalen, siger hun.
- Det kunne have været hensigtsmæssigt, at det havde stået mere eksplicit i aftalen, at man anerkendte politisk, at der skal ske en større omstilling, sådan så kritikere i forskellige grønne interesser og organisationer, som ikke er en del af landbruget, ikke så nemt kunne gå ind og kritisere aftalen.
Når det kommer til andre af de mest vigtige elementer i aftalen, så nævner hun den store satsning på den plantebaserede produktion med forskning i fremstilling af planteprotein til både foder og menneskefode og med oprettelsen af en ny plantefond med 50 procents satsning på økologi.
- Det sender et meget klart signal om, at vi nu skal tage det alvorligt at få investeret i det område. Man kan altid spørge, om der skulle endnu flere penge til det. Men nu er vi i gang. Det er et kæmpe skridt sammenholdt med, hvor vi har været ind til nu
Kan bane vej for CO2-afgift
Også store bevillinger i aftalen til udviklingen af grønne bedriftsregnskaber og til udvikling af pyrolyse-teknologien til fabrikation af klimaneutralt biokul fra gylle og halm.
Med aftalen om at udvikle bedriftsregnskaber ser ØL håb for, at sådan et redskab i forbindelse med en skattereform kan lægges til grund for en CO2-afgift, også på landbruget.
- Vi havde gerne set, at man direkte havde lagt skinnerne til, at man bruger bedriftsregnskabet til at dokumentere bidrag til klima og potentialet for god marknatur som grundlag for betaling.
Ligesom Landbrug & Fødevarer savner Økologisk Landsforening flere støtteelementer i politikernes forlig – blandt andet et eco-scheme for dyrevelfærd.
Vil have afskaffet basisindkomststøtte
Men også, at politikerne havde nogle indledende skridt til et helt nyt design for landbrugsstøttemidlerne med henblik på, at alle støttekronerne engang udelukkende bliver tildelt som belønning for leverancer til fælles samfundsgoder såsom klima, miljø, natur og dyrevelfærd.
- Vi arbejder for, at basisindkomststøtten skal afvikles helt over tid. Vi havde gerne set, at der i aftalen lå en tilkendegivelse af, at balancen mellem basisindkomststøtten og eco-schemes bliver flyttet.
- Politikerne har valgt en meget traditionel udmøntning af landbrugsstøtten. Vi havde gerne set, at man i stedet havde valgt en helt åben menu med tiltag inden for klima, miljø, natur og dyrevelfærd, som landmanden kunne krydse af og dermed sammensætte sin egen pakke af forpligtelser, siger Sybille Kyed.
ØL ser håb for at kunne få ændringer igennem af regeringens oprindelige udspil i den hjemlige udmøntning i en national strategiplan.
Behov for flere ændringer
Blandt andet at alle eco-schemes bør kunne kombineres med eco-scheme til økologi, så landmændene ikke kun har ét valg. Og landmænd, der allerede har givet naturen plads på dyrkningsarealerne, skal ikke tvinges til at lave nye småbiotoper for at være støtteberettiget til det.
ØL mener, at det kan blive nødvendigt for politikerne at afsætte flere penge til højere erstatningssatser for udtagning af lavbundsjorder for landmænd, som har jorder, der sagtens kan driftes med højt udbytte og så der også tages højde for det pant, der er i jorden og som ligger til grund for bedriftens kreditværdighed.
- Der vil stadig være jorder, som stadig vil have en økonomisk værdi for det enkelte landbrug som driftet jord, men som ikke bliver taget ud for de penge, der er afsat tilskud til, fordi de stadig bedre vil kunne betale sig for landmanden at dyrke det, siger Sybille Kyed.