CAP-reformen efterlader mange landmænd i vildrede om markplaner for 2023

Røgen er lettet efter det politiske slagsmål om EU’s nye landbrugsstøtteordning fra 2023-2027. Men det står inden CAP-reformens ikrafttrædelse stadig tåget, hvad mange af konsekvenserne bliver ude i virkeligheden hos landbrugerne.

Allerede her og nu volder reformen kvaler for landmænd, især hvad angår deres markplaner for 2023, som de skal have lagt her i år.

Det melder planterådgiver Per Skodborg Nielsen fra Sagro og landskonsulent i Seges, Marianne Haugaard-Christensen.

- Hidtil har der været interesse for, at støtten jo reduceres væsentligt. Men det er først nu, at landmændene begynder at vågne op, hvad angår de nye, ændrede regler og betingelser for støtte, siger Per Skodborg Nielsen, som får mange henvendelser fra landmænd.

Seges får på sin side mange henvendelser fra konsulenter som ham, som efterlyser råd om, hvordan de skal vejlede deres landmandskunder, oplyser Marianne Haugaard-Christensen. Endnu mangler Landbrugsstyrelsen at udforme en række bekendtgørelser og vejledninger for de nye ordninger. Landbrugsstyrelsen forventer, at de først er færdige med de sidste i løbet af det sidste halvår af 2022. Altså efter at landmændenes arealer med vintersæd er planlagt og etableret.

Især problemer brakreglerne

- Det er min fornemmelse, at landmændene ikke selv har opsøgt viden om landbrugsreformen, men de har jo heller ikke været præsenteret for den fra Landbrugsstyrelsens side. Og det er da en udfordring, konstaterer hun.

De kommende bestemmelser om braklægning volder kvaler for landmændene, fordi de ikke ved nøjagtigt, hvad de har at gøre med af regler og krav for, hvordan deres marker skal se ud i 2023. Fra da skal fire procent af deres dyrkede omdriftsmarker udgøres af brak, småbiotoper eller markkrat. Men endnu har Landbrugsstyrelsen ikke pindet ud i den danske udmøntning af den nye CAP, hvad der betragtes som dét.

- Der er uvished om, hvad kan gælde som ikke-produktive arealer. Vi ved, at brakarealer kan og så småbiotoper og markkrat. Men hvad er det lige, at småbiotoper og markkrat er for nogle størrelser - det kan vi stadigvæk ikke helt svare klart på over for de konsulenter og landmænd, som spørger. Vi mangler nogle definitioner, siger Marianne Haugaard-Christensen.

Hvad braklægningskravet angår, er det særligt akut for landmænd, som har en ejendom med kornafgrøder med krav om målrettede efterafgrøder ud over de almindeligt pligtige efterafgrøder, siger Per Skodborg Nielsen.

Reglen er i dag for både pligtige og målrettede efterafgrøder, at de skal efterfølges af en forårssået afgrøde. Hvis den regel bliver fastholdt, så kan landmanden ikke braklægge marken i 2023.

- Det betyder for eksempel, at hvis man har en bygmark med græsudlæg, som skal etableres her i 2022, og man gerne vil braklægge en trekant af den mark i 2023, så går den ikke i og med, at der var efterafgrøder på marken i 2022, som jo skal efterfølges af en vårsået afgrøde. Det betyder, at man skal til at pløje sit græsudlæg op og måske lave blomsterbrak eller bestøverbrak for at kunne braklægge i 2023. Og det virker totalt fjollet.

Styrelsen overvejer forbedringer

- Landmanden skal allerede nu til at tænke ind i markplanen, hvor han skal have sine brakjorder i 2023 for at undgå at have efterafgrøder lige dér. Det er ikke holdbart. Det kan ikke være rimeligt, at arealer, hvor man har haft efterafgrøder i 2022, ikke uden videre kan overføres til brak i 2023, siger Per Skodborg Nielsen, som efterlyser mere hensigtsmæssige regler snarest.

Landbrugsstyrelsen er på opfordring fra Seges ved at kigge på, om den regel kan ændres, så efterafgrøder kan efterfølges af slåningsbrak i 2023, oplyser Marianne Haugaard-Christensen.

For husdyrlandbrug er det væsentligt hvad og hvor meget, der kan indgå i de fire procent som markkrat, som Landbrugsstyrelsen altså ikke har defineret nærmere endnu, siger landskonsulenten.

-Når man øger brakarealet, mister man også harmoniareal til husdyrgødning. Så hvis man bruger sit harmoniareal fuldt ud, så skal man jo ind og finde andre løsninger såsom fjernbrak. Så der er nogle beslutninger, som landmændene ikke kan træffe lige for øjeblikket, siger hun.

Også bræmmeregler volder hovedbrud

Også det skærpede arealkrav til bræmmer langs vandløb er ved at være et akut problem, siger de to rådgivere.

- Vi mangler jo en bekendtgørelse og en vejledning. Men landmændene skal jo vide, hvad reglerne er, når de nu i efteråret til at etablere deres vintersæd. Spørgsmålet er, hvor de her 3-meter bræmmer skal ligge og hvilke vandløb, som reglen skal omfatte, siger Marianne Haugaard-Christensen.

Kravet skærpes til 3-meters bræmmer langs vandløb, hvor der nu gælder et krav om kun to meter.

- Når der er tale om at lave markplaner og gødningsplaner, så skal man jo tænke lidt langsigtet i forhold til strategi. Så allerede nu skal vi konsulenter til at fortælle vores landmænd, at der jo kommer bredere bræmmer med en ekstra meter ved vandløbene fra 2023, og man skal til at tænke på, hvor man skal lægge sin brak henne på markerne. Og man skal også lige skal overveje, om man skal ud og leje noget jord til brak, siger Per Skodborg Nielsen.

En tredje akut ordning er etableringsstøtten til unge landmænd, som CAP-reformen har nye regler for. Støtten på omkring 750.000 kroner bliver fra 2023 udbetalt på én gang i stedet i rater over frem år. Ligeså skærpes kravene blandt andet også til uddannelse og egenkapital og antal arbejdstimer.

- Der vil være en række unge, som må overveje, om de skal etablere sig her i 2022, eller om de skal vente til 2023. Udfordringen er, at vi endnu ikke kender detaljerne i den kommende ordning fra 2023, siger Marianne Haugaard-Christensen.

Tvivl om etableringsår

Begge rådgivere har en længere liste over uklarheder i CAP-reformen, som er mindre akutte at få klarhed over allerede her i foråret, men som alligevel skal ligge til grund for beslutninger ude på landbrugene her i 2022.

Således blandt andre for GLM-kravet om afgrødediversificering, der også endnu mangler klare regler.

- Landmændene behøver ikke at kende dem her i januar eller februar. Men de skal jo til at så afgrøder for efteråret 2022 til brug også for 2023-markplanen, siger Marianne Haugaard-Christensen.

Hun nævner også tilskudsordningen for eco-schemet for klimavenligt græs, hvor reglerne for, hvilke etableringsår der kan tælle med, giver lidt kvaler.

- Det er noget, som har konsekvens for markplanerne i 2022, og som konsulenterne og landmændene snakker om, siger Seges-landskonsulenten.

Planteordning savner afklaring

Også for eco-schemet for biodiversitet og bæredygtighed mangler der definitioner.

- Ligesom for småbiotopernes vedkommende i GLM 8 så mangler der en større vished om, hvad der skal til, for at man kan melde sig til ordningen – også hvor store arealerne må være, og hvor stor en andel arealet må være af marken og af hele bedriften. Hvis man skal have rimelig tid til at forberede sig på, hvad man skal byde ind med for 2023, så skal der snart være noget information på det, siger landskonsulenten.

Det samme gælder tilskudsordningen med eco-schemet for planter, der ligesom de øvrige eco-schemes kan være med til at kompensere for tabet af arealstøtte i kraft af, at betalingsrettighederne afskaffes, og den direkte basisindkomststøtte bliver meget mindre end den gamle grundbetaling, fordi en større del af de direkte betalinger skal bruges til at finansiere ordningerne med eco-schemes.

- Her er der tale om en overvejelse af, om man for eksempel skal have nye afgrøder ind i sin markplan for 2023. Det skal gerne være afklaret, hvad der ligger af muligheder i denne ordning for planter, når landmanden lægger markplanen i sommeren 2022.