Landbrug & Fødevarer: Uvisse konsekvenser af EU-udspil om naturgenopretning

Landbrug & Fødevarer har tændt advarselslamperne for et forordningsforslag fra Europa-Kommissionen om naturgenopretning, som organisationen frygter kan komme til at ramme erhvervet hårdt med nye restriktioner på landbrugsdriften.

Europa-Kommissionen lancerede i sommer udspillet som historisk. Det skyldes, at forordningen for første gang vil pålægge medlemslandene retsligt bindende mål for genopretning af natur i de 80 procent af samtlige habitater i medlemslande under ét, som er »i dårlig eller i ikke særlig god naturtilstand«. I en forordning er EU-kravene mere håndfaste end direktiver, der for eksempel ligger til grund for Natura 2000-reglerne om naturområder såvel som for beskyttelsesreglerne for dyr og planter i habitatsområderne og for fugle i fuglebeskyttelsesområderne.

Der er tale om naturgenopretning i det åbne land såvel som i skove, byhabitater, vandløb og havområder. Så tidligt som i 2030 skal medlemslandene have igangsat genopretningstiltag i mindst 20 procent af medlemslandenes land- og havområder. Per 2050 skal der være gjort foranstaltninger i samtlige habitater, som har behov for genopretning af den tabte biodiversitet. Der vil være tale om regler, som kan gribe ind i EU’s landbrugsstøtteordning, CAP’en.

Der er ikke tale om, at al genopretning automatisk skal føre til egentlig naturbeskyttelse som i Natura 2000-områderne. Der kan godt ske landbrugsdrift og andre økonomiske aktiviteter i et område samtidig med, at biodiversiteten styrkes. Og det vil gælde for de fleste, skønner kommissionen.

- Rigtigt mange uklarheder

Landbrug & Fødevarer er med på, at der er behov for at styrke biodiversiteten, sådan som både Ministerrådet og Europa-Parlamentet og også FN har proklameret i flere vedtagelser og udtalelser i de seneste år, understreger naturchef i L&F, Karen Post Bache. Men forordningsforslaget opererer med »en række ekstremt vidtgående mål«, som er »en markant udvidelse af rækkevidden i forhold til de eksisterende naturdirektiver«. Og det giver L&F anledning til »stor bekymring«, har L&F skrevet i et høringssvar til regeringen.

Karen Post Bache siger til avisen:

- Umiddelbart er det rigtigt svært at gennemskue konsekvenserne for landbrugsdriften og det åbne land ud fra det forslag, som foreligger. Der er nogle meget ambitiøse målsætninger på mange områder, men der er også rigtigt mange uklarheder i forhold til, hvad det kommer til at betyde. Det er en af vores store anker og bekymringer, at det er rigtigt svært at overskue konsekvenserne; hvad det præcist vil komme til at betyde. Det savner vi et bedre overblik over.

Europa-Kommissionen har ledsaget forordningsforslaget med nogle generelle samfundsøkonomiske beregninger. Kalkulen er, at en genopretning af biodiversiteten vil styrke både klimaindsatsen, fødevaresikkerheden og folkesundheden og mangedoble den økonomiske gevinst heraf i forhold til de investerede midler.

 »Sunde økosystemer giver fødevarer og fødevaresikkerhed, rent vand, kulstofdræn og beskyttelse mod naturkatastrofer forårsaget af klimaændringer. De er essentielle for vores overlevelse, velfærd, velstand og sikkerhed på længere sigt, da de er grundlaget for Europas modstandsdygtighed.«, skriver kommissionen blandt andet i sin begrundelse for forordningsforslaget.

Ringe fidus til økonomiberegning

Mellem 8 og 38 euro vil forrentningen være i forhold til hver en euro, der investeres, skønner kommissionen.

Karen Post har ikke rigtigt fidus til, at dét regnestykke holder. Men værre for erhvervet er, at kommissionen ikke har regnet på de økonomiske omkostninger for for landbrugsbedrifterne, siger hun.

- Kommissionen går ikke ind i konsekvensvurderingerne og kigger på, hvor mange hektar landbrugsjord og skovbrug, det her vil påvirke, eller hvor meget areal, det vil være nødvendigt at tage ud af drift. Og hvad vil konsekvenserne være for fødevareforsyningen og for prisdannelsen på den landbrugsjord, der bliver tilbage? Der er masser af konsekvenser af det her, som kan have en rigtig stor betydning.

Forordningsforslaget opererer med nogle indeks for blandt andet bestande af fugle og sommerfugle samt for kulstofindhold i jorden og for ikke-produktive landskabselementer, som fremgangen i biodiversiteten skal måles med. L&F anker over, at formuleringerne om disse indikationer er for uklare til, at man kan gennemskue, hvordan de skal fortolkes i praksis.

Kan få stor virkning på driften

- Kommissionen har opstillet nogle indikatorer, men uden at sige, hvilket niveau der skal til for at opfylde kravene. Så også her er det svært at gennemskue, hvad konsekvenserne vil være. Det er meget ambitiøst og måske grænsende til det urealistiske at få opfyldt nogle af de her mål, siger Karen Post Bache.

Kan det få betydning for landbrugsdriften, at agerfuglebestande og bestøvere skal bruges som indeks i det åbne land?

- Det kan ikke udelukkes, hvis der skal gøres en indsats. Umiddelbart kan vi sagtens have nogle bekymringer for, at det kan få konsekvenser for landbrugsdriften, både hvad angår agerlandsfugle og sommerfugle. Vi er bekymrede for, at forordningen kan få en rigtig stor påvirkning på landbrugsdriften.

Men det er vel uomtvisteligt, at landbrugsdriften påvirker bestandene af fugle og insekter?

- Der er helt sikkert undersøgelser, som viser, at der er mangel på levesteder og på fødeunderlag. Og det er noget, som man skal genskabe i landbrugslandet og som der også er tiltag til i den nye landbrugspolitik. Også mange frivillige tiltag, som landmænd laver, går på at skabe levesteder og fødegrundlag. Så den præmis er Landbrug & Fødevarer helt med på. Det er bare ambitionsniveauet og midlerne til at gøre det, som vi er bekymrede for.

Landbrug & Fødevarer her heller ikke fidus til, at kommissionen vil lade nogle af udgifterne finansieres via landbrugsstøtteordningen. Nogle af de nye eco-schemes kan for eksempel benyttes til at indfri naturgenopretningsforordningen, anfører kommissionen.

Mangler finansiering

Men her er tale om étårige tilskudsordninger, som ikke egner sig til langsigtede naturprojekter, indvender Karen Post Bache.

- Der er flere udfordringer med det. Først og fremmest er det jo ikke sådan, at der står en stor pose ledige pengemidler i CAP’en og venter på at blive brugt. Alle de penge er der disponeret for i forvejen. Landbrugspolitikken skal jo opfylde rigtigt mange forskellige formål som både landbrugsdrift, økologi, forsyningssikkerhed og teknologi. Så hvis man nu vil opstille nye ambitiøse mål, som skal finansieres med CAP’en, så er der ikke penge nok.

- Hvis man pludseligt skal bruge penge på nye ting i landbrugspolitikken, så vil der være en række ting, man ikke længere vil kunne få penge til. Og det vil da være et problem.

Landbrug & Fødevarer har opfordret regeringen til at forlange bedre overblik over, hvordan naturgenopretningen skal finansieres.

Foretrækker direktivregler

- Det her bygger oven på indsatsen i Natura 2000 planerne, som også er bindende for medlemsstaterne, og her må vi erkende, at man ikke er nået i mål. Nu sætter man sig nogle endnu mere ambitiøse mål og tror, at man kan komme i hus med dét. Men hvis det skal lade sig gøre, så er man nødt til at afsætte de ressourcer og midler, som der er behov for. Hvordan tror man, at man kan komme i mål med noget langt mere ambitiøst end Natura 2000, når det ikke engang er lykkes med Natura 2000-direktiverne?

Kommissionen påpeger, at der fra EU’s kasser i forvejen er afsat 100 millioner euro frem til 2028 til biodiversitet, blandt andet via Life-programmet.

Landbrug & Fødevarer vil også have Danmark til at slå et slag i EU for, at naturgenopretningen bliver implementeret via de mindre håndfaste direktivregler i stedet for med en forordning, når medlemslandene skal lave nationale naturgenopretningsplaner, sådan som det også er lagt op til. Det vil give større spillerum for, at planerne lever op til den forskellige virkelighed, der er i de forskellige medlemslande, påpeger L&F.

- Hvis forordningen går igennem, så bliver der jo tale om bindende mål for medlemsstaternes vedkommende, som så skal implementere det i nationale handlingsplaner. Vi vil holde fast i, at det skal være ad frivillighedens vej, og at der skal kompensation til for de landmænd, som bliver berørt af det. Frivillighed og kompensation er centrale principper for os, men også at få inddraget landmændene, både i forbindelse med udarbejdelsen af den nationale genopretningsplan, og når genopretningen skal udmøntes ude på bedrifterne, siger Karen Post Bache også.

Positiv, men afventende

I et notat til Folketinget har regeringen slået fast, at den er stemt for, at EU vedtager en naturgenopretningsforordning. »Regeringens holdning og endelige stillingtagen til de konkrete elementer i forslaget udestår og afventer en nærmere vurdering af de statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser«, skriver regeringen.

Kommissionen har fremsat forslaget om naturgenopretning sammen med et andet og særskilt forordningsforslag om, at medlemslandene skal have halveret landbrugets pesticidforbrug senest i 2030.

Forslaget om en forordning om naturgenopretning er EU's væsentligste bidrag i de igangværende forhandlinger om en global ramme for biodiversitet efter 2020. Den skal vedtages på FN’s klimakonference, COP15, under biodiversitetskonventionen, som finder sted i Montreal den 7.-15. december i år.