- Spotsprøjtning gør det ikke alene

Jooo…det er da udmærket med den nye støtteordning til at udbrede spotsprøjtning for at få nedbragt landbrugets forbrug af kemiske pesticider. Den kan sikkert få unge landmænd uden al for stor kapital hurtigere i gang med præcisionslandbrug. Men indsatsen er lidt forfejlet, fordi støtteordningen ikke også omfatter højteknologi til gradueret udsæd og gødning. Og i øvrigt er hele udviklingen med præcisionslandbrug alligevel undervejs helt af sig selv.

Sådan ser Christian Frigaard, planteavler ved Nørbæk nord for Randers på den 30 millioner kroner store støttepulje, øremærket særligt til planteavlere under ordningen for Klima- og Miljøteknologi 2022. Den samlede ordning på i alt 244 millioner kroner over de næste to år omfatter også forskellig teknologistøtte til gartneri og husdyrbrug til at begrænse deres klima- og miljøpåvirkning.

- Arbejdet med at reducere pesticidforbruget starter i realiteten med få gradueret udsæden, så vi får nogle ensartede marker. For det kan mindske behovet for især vækstregulering, men også for at sprøjte med svampemidler. Så for mig at se rammer ordningen kun delvist plet. For det er alle led i dyrkningsprocessen, der skal være på plads, for at man har muligheden for at reducere sprøjtningen. Hvis vi kun har øje for sprøjtningen, så er vi ude i en symptombehandling. Så har vi ikke fundet grunden til sprøjtebehovet, siger Christian Frigaard.

Med dén tilgang har han selv halveret bedriftens forbrug af vækstreguleringsmidler siden 2020, da han overtog gården. Og vel at mærke fået det samme udbytte på markerne.

Potentialet er stort

På baggrund af sine egne erfaringer mener Christian Frigaard, at også resten af landbruget har potentiale til at sætte effektivt ind mod pesticidforbruget på den måde, baseret på data i tildelingskort til traktorens computer. Men for de forskellige midlers vedkommende med mere eller mindre end 50 procent. Sprøjtning med stråforkorter, for eksempel, regner han med at kunne reducere til 20 procent af bedriftens nuværende forbrug.

Christian Frigaard har marker med jordtyper lige fra ler til sand. Og også jordbundsanalyser bruger han som grundlag for sin graduerede udbringning især af Kerb.

Formålet med støttepuljen til spotsprøjtning er blandt andet at bøde på landbrugets pres på biodiversiteten, som CAP-reformen frem til udgangen af 2027 har som et af sine indsatsmål. Oven i er EU på vej med lovgivning om at stramme ekstra op med skrappere lovgivning for landbrugets pesticidforbrug. Inden 2030 skal forbruget i hele EU være halveret, lyder planen. Ministerrådet er begyndt at forhandle om den.

Landbrug & Fødevarer håber at reduktionskravet kan forhandles ned til omkring 35 procent for Danmarks vedkommende. Kravet vil blive indbygget i kommende landbrugsstøtteregler.

- Vi kommer ikke helt i mål med de 50 procent, bare ved at få en ny sprøjte. Det kommer vi kun ved at have et rigtigt godt datagrundlag for, hvordan vores jord er, og hvad den kan yde. Og så skal vi have etableret afgrøden med det rigtige planteantal på alle pletter i marken. Og når vi så har gjort det, så kan vi til foråret se på, om der er nogle små ting, vi skal have rettet op på. Det kan vi måske med gødning, men man kan ikke rette sine fejl med såmaskinen op med gødningssprederen. Man kan forsøge, men er så allerede der ved at spilde gødning, fordi man ikke har gjort den foregående opgave ordentlig, siger Christian Frigaard.

Så hvis man skal reducere pesticidforbruget, så starter det med såningen?

- Det gør det. For hvis man har for tætte planter, så skal man bruge mere stråforkorter og en lille smule mere svampemiddel. Og hvis du har for åbne planter, så bliver der mere lys til ukrudtet og så skal man bruge mere ukrudtsmiddel. Man starter jo heller ikke med at bygge et hus fra taget af. Man skal først have styr på fundamentet, og så bygger man et hus på dét med nogle mure først.

Logfiler burde kontrolleres

Christian Frigaard savner også et krav i støtteordningen om, at landmændene skal gemme deres plejefiler med henblik på kontrol af, om de nu også udnytter de højteknologiske muligheder, som de nye maskiner kan tilvejebringe. Sådan som der allerede er krav om til ordningen for at konvertere efterafgrødekrav til gradueret udbringning af gødning.

Uden kontrol af om folk nu også udnytter de teknologiske muligheder fuldt ud til at begrænse deres sprøjtning, så er der risiko for, at mange udnytter støtteordningen på de 40 procent af et fastsat prisloft, uden at hensigten med at begrænse deres pesticidforbruget bliver indfriet.

- Med den her ordning vil mange købe en ny sprøjte, bare fordi de nu kan få et tilskud til at få en ny maskine, siger Christian Frigaard.

Han konstaterer, at mange landmænd i forvejen har højteknologiske sprøjter stående, men uden at udnytte deres fulde potentiale, om end præcisionslandbrug i 2022 blev anvendt i et eller andet omfang på 76 procent af Danmarks landbrugsareal ifølge Danmarks Statistik.

- Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt den her støtteordning rammer den målgruppe, som er den største udfordring at få i gang med præcisionslandbrug.  Der står en masse godt udstyr rundt omkring i maskinhusene. Men jeg tror, at det mere handler om at få det gamle udstyr i gang. Vi kunne måske opnå 80 procent af den reduktion, der ønskes, med det udstyr, som landmændene allerede har i dag – i hvert fald med nogle meget små ændringer af det eksisterende udstyr. Rigtigt meget af det udstyr, som landmændene allerede har, kan rigtigt meget. Men mange af landmændene ved ikke, hvordan de skal bruge det, eller vil ikke bruge det.

Aldersstegne landmænd tøver

Halvdelen af de danske landmænd var i 2020 ifølge Danmarks Statistik mindst 55 år gamle. Og Christian Frigaard ser det høje aldersgennemsnit som en barriere for udbredningen af præcisionslandbrug.

- Man kan godt skyde en masse penge i det her og få udviklingen speedet op. Men det kommer alligevel af sig selv i løbet af de næste ti år, tror jeg. Vi har en rigtig stor procentdel af ældre landmænd, som ejer størstedelen af den danske landbrugsjord. Nogle af dem er gode til at komme med på de her nye teknologier. Men rigtig mange af dem ser en udfordring i den her teknologi. Det kan godt være, at viljen til at bruge det er der. Men det falder ikke så naturligt for dem som for min generation af landmænd. Vi er jo vokset op med mobiltelefoner, ipads og computere. Vi frygter ikke det her mere end at trykke på koblingen i en traktor.

-Alle på min alder, som jeg kender, kigger på, hvordan vi kan udnytte det her udstyr, både hvad angår gammelt og nyt grej. Vi kommer til at bruge det her nye udstyr. Jeg betragter det som en licence to produce, siger den 31-årige Christian Frigaard.

Teknologien snart helt på plads

Selv overvejer han at søge om støtte til at købe en ny sprøjte af den slags, hvor hver enkelte dyse på sprøjtebommen kan reguleres med forskelligt dysetryk i forhold til det nøjagtige behov på hver enkelte plet, maskinen kører hen over. Den sprøjte, Christian Frigaard har nu, kan kun dosere med samme dosis over hele bommens 36 meter.

- Det er interessant, at den kan gøre det, siger han om den nye teknologi.

-  Men vi er ikke helt i mål med det endnu. Der er to sprøjter fremme, som er ved at kunne det. Det er stadig ny teknologi, så man står lidt sådan; skal, skal ikke. Hvis det går ud over driftssikkerheden, så er det ikke så attraktivt. Det er ikke sjovt at komme ud klokken fire om morgen, og maskinen så ikke virker, siger Christian Frigaard, som er tidligere salgskonsulent hos maskinforhandlere.

De to sprøjter, han har kig på fra John Deere og Damman er bygget, så de kan køre med den korrekte dosering ved kurvesprøjtning.

- Jeg er da selv glad for, at ordningen er her. For ellers ville jeg først have byttet min sprøjte ud om måske to år eller fem år. Og kan man få lidt økonomisk hjælp til at købe en ny, så vil man da gerne have det. Jeg tror ikke, at støtten er spild af penge i det store hele. For der er nogle unge landmænd, som ikke har så solid en økonomi, som mange ældre landmænd. Så for dem kan det hjælpe et skridt videre. Den gruppe kan støtteordningen flytte, siger Christian Frigaard.

Imens så han hellere, at hele landbrugsstøtteordningen – inklusive støttepuljer – blev skruet helt anderledes sammen som et totalt klimaregnskab med pesticidforbrug og CO2-udledning og gødningsforbrug, sat i forhold til udbyttet. Så kunne landbrugsstøtten fra EU beregnes i forhold til det.

Reduktion kommer bedst af sig selv

- I virkeligheden burde man vende bøtten om. I stedet for at give tilskud til nogle muligheder skulle man måske belønne landmændene efter det, som de rent faktisk får gjort.

Hvad regulering af sprøjtemidler angår, advarer Christian Frigaard mod at sætte lofter for bedrifternes forbrug.

- Jeg tror ikke, at regler vil hjælpe til at reducere pesticidforbruget. Det kan det måske i en kortvarig periode. Men hvis vi får nogle regler for, at man maksimalt må sprøjte med det ene eller andet for det ene eller andet, og det så ikke løser de udfordringer, som vi har i marken – ja, så bliver ukrudtstrykket og svampetrykket bare opskaleret. Og så bliver behovet for kemi faktisk endnu større efterfølgende. Der er langt større chance for, at vi kan sænke sprøjtetrykket på sigt, hvis vi har de midler til rådighed, vi skal bruge, til at bekæmpe udfordringerne i marken, når vi har dem. Hvis man fratager landmændene den frihed til selv at vurdere behovet, så laver man virkelig et selvmål på lang sigt. Når belønningen kommer for at være bedre, så kommer resultaterne også af sig selv.