Udnyttelsen af teknologistøtte til at nedbringe klima- og miljøpåvirkninger fra væksthuse er høj, siger direktør i Nordic Greens, Mads Ulrik Pedersen.
Landbrugsstøtteordningens tilskud til teknologi-investeringer i gartneribranchen har en reel effekt for den grønne omstilling. Både når der er tale om investeringer i gammelkendt teknologi og i helt nye og moderne tiltag til at skåne klima og miljø.
Så der er ikke tale om slet og ret et driftstilskud til bundlinjen i form af det, man kalder for dødvægt i den slags støtteordninger, når støttekroner som noget ret almindeligt går til investeringer, som tilskudsmodtageren selv alligevel ville gøre for egne midler på et eller andet tidspunkt helt uden offentligt tilskud.
- Tilskudsordningen er ikke bare en indkomststøtte. Den fremmer klima og miljø, fastslår ejer og direktør Mads Ulrik Pedersen fra Nordic Greens A/S om landbrugsstøtteordningens tilskud til teknologi-investeringer i gartneribranchen.
Virksomheden med produktion på Fyn og i Sverige er en af de største spillere i den danske gartneribranche med avl af mest tomater, men også agurk og peberfrugt og snart med en højteknologisk væksthusproduktion af salat. 45 af landets 173 væksthuse dyrker grøntsager. Resten potteplanter.
Høj dødvægt i landbrugstilskudspuljer
Landbrugsstøtteordningens forskellige støttepuljer har igennem årene været kritiseret for, at for få af tilskudskronerne gør nytte for ellers tiltænkte, overordnede formål som for eksempel den grønne omstilling i jordbruget.
Også Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer til de Lokale Aktions Grupper (LAG’erne) kritiseres for høj dødvægt.
Ligeledes har også nogle af de nye, såkaldte bio-ordninger i CAP-reformen for perioden frem til 2028 med ekstra tiltag til fordel for klima, miljø og natur været kritiseret for at komme til at spilde offentlige tilskudsmidler. Landmænd ville alligevel gøre nogle af tiltagene helt frivilligt af den ene eller anden grund. For eksempel at lade græsmarker stå, fordi der ville være økonomi i at dyrke det med græs brug for foder eller for biogas eller bioraffinering. Men altså uden ekstra grøn effekt af tilskudskronerne ved, at græsmarkerne friholdes for dyrkning af de mere klima- og miljøskadelige handelsafgrøder.
På den konto kan dødvægten i tilskudspuljerne for græs – altså andelen af spildte støttekroner ud af den samlede støttesum – blive på hele 70-85 procent, lød et skøn i en rapport fra 2021 fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Ifro), der rådgiver regeringen om blandt andet landbrugsstøtten.
I landdistriktsprogrammet for programperioden 2007-2013 var der en dødvægt i tilskudssagerne på op til omkring 22 procent, lyder skønnet fra Ifro i en ældre rapport.
Er du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik fra 2023-2027
I vores ugeaviser og på nettet dækker vi hver uge reformen af EU’s fælles landbrugspolitik – den såkaldte CAP – og hvordan den bliver gennemført i Danmark.
Vi har brug for at høre, hvad du som bruger/læser synes om vores dækning, så vi kan blive endnu bedre!
Vi siger tak, hvis du vil besvare nedenstående 4 spørgsmål – ud fra hvad du har fået af viden om CAP gennem vores avisartikler, videoreportager, podcasts og webinarer:
Særlig høj dødvægt ved teknologi
Dødvægten vil sikkert have været større, når den opgøres for programperioden 2014-2020, har Ifor-forskeren, Michael Friis Pedersen, tidligere skønnet over for avisen. I den seneste programperiode har der nemlig været forholdsvis flere teknologistøtteordninger end før.
- I investeringsstøtteordningerne til teknologi er der efter min vurdering en utrolig stor dødvægt. Og det vil sige, at man stort set ikke får noget ud af pengene. I hvert fald kan den teknologifremmede effekt være svær at se. Men det er en usikker vurdering, for man kan jo ikke vide, hvad der ville være sket uden støtten, sagde Michael Friis Pedersen.
Men det gælder ikke i gartnerierhvervet, vurderer direktøren i Nordic Greens, der kendt for blandt andet de to tomatlabels, Katrine og Alfreds og Pedersens Udvalgte.
Og dødvægt bliver heller ikke et problem for gartnerierhvervet med den nye tilskudsordning for »Miljø- og Klimateknologi 2022« i jordbruget, som Landbrugsstyrelsen har åbnet for ansøgninger til, skønner han på baggrund også af egen erfaring med tilskud fra CAP’en til forskellige slags teknologi-investeringer.
Gode eksempel herpå – siger han - er den mangeårige tilskudsmulighed i tidligere teknologistøtteordninger til såkaldte energigardiner, der regulerer klimaet i væksthuse og sparer på varmen, samt til strømbesparende LED-lys.
Folk udsætter udskiftninger
- Energigardiner bliver løbende slidt, efter at de er sat op. Så på et tidspunkt står man og skal bruge mange millioner på at skulle skifte dem ud. Og der er utallige eksempler i gartnerierne på, at man ikke har råd til sat skifte dem ud hver femte år. Folk lader dem blive hængende 10-12-15 år. Og hvor man før havde en energibesparelse på 30 procent, så bliver den på måske 10 procent på grund af slid.
- Selv om der ikke er tale om innovation, så er det enormt vigtigt, at myndighederne er opmærksom på, at gartnerierne nu også har råd til at erstatte den slags ting med noget andet. Det bør også være mulighed for at udskifte gamle ting med noget nyt og af endnu bedre materialer. Det gælder også for LED-lys, der ligesom energigardiner bliver bedre og bedre. Det skal løbende udskiftes. Så der er vigtigt, at gartnerierne kan blive ved med at få løbede tilskud til det, siger Mads Ulrik Pedersen.
Nordic Greens har løbende fået tilskud til blandt andet Energigardiner og LED-lys. De sidste via den særskilte PO-støtteordning for Producentorganisationer. Virksomheden skifter løbende energigardiner ud for to millioner kroner om året i sine i alt 40 hektar væksthuse med 250-300 ansatte, afhængig af sæsonen. De årlige, samlede investeringer er på gennemsnitligt 20 millioner kroner.
Ser du problematikken med dødvægt som et problem med en her støtteordning?
- Nej, energigardinerne er et rigtigt godt eksempel, fordi man typisk lader dem være alt for længe, fordi man simpelthen ikke har råd til at skifte dem ud. Her er der ikke et dødvægtproblem. Og heller ikke hvad angår LED-lysene – det er alt sammen rasende dyrt. For manges vedkommende er der en tilbagebetalingstid på investeringen på syv-otte år. Og det er svært at klare, medmindre man har en virkelig god forrentning kørende. Så mange vælger at sige, at lad os håbe at det bliver bedre næste år. Og så kører og kører det.
- Hvis man så på grund af et tilskud kan få afskrivningsperioden ned på under fem år, så får nogle virksomheder det gjort i tide og kan dermed være med til at få styr på miljøet, siger Mads Ulrik Pedersen.
Hvordan er det en fidus for samfundet, at gartnerierne får de her teknologitilskud?
- Når vi står over for at skulle lave nogle investeringer, så spørger vi os jo hver gang, hvornår vi får pengene igen. Hvis det tager otte-ti år, så er det noget vi udskyder. Men hvis vi kan tjene en investering tilbage på tre måneder eller tre år, også i kraft af tilskud, så laver vi de investeringer. Så vil de blive prioritereret. Og der kan nogle tilskudsordninger gøre, at nogle investeringer, der gavner miljøet, bliver prioriteret frem for nogle andre investeringer.
- Det kunne være, at vi på grund af en større ordre skal vælge mellem at investere i at bygge et væksthus mere eller i stedet for at vælge at skifte vores LED-lys ud med forbedrede lamper, som forøger plantevæksten, så vi forøger vores produktionen i de eksisterende væksthuse. Hvis vi kan hæve vores produktion af kilo per kvadratmeter med 30 procent ved at skifte vores lys ud og stadigvæk bruge den samme varme, så er det bedre for miljøet end at bygge noget nyt ved siden af. På den måde fremmer ordningen sit formål.
Savner risikovillighed
Hvor gammelkendte teknologier, altså, stadig er en tilskudsmulighed værd, så er det også vigtigt, at Landbrugsstyrelsen indlemmer helt nye og lidt dyrere teknologier end standardløsningerne i det udvalg, som ansøgerne har at byde ind på, siger han.
- Tit og ofte har der ikke været tilskud til at tage, de gode, fremadrettede løsning. Der har manglet en gulerod, hvor man tog en lille chance på en fremadrettet løsning med en ny teknologi til bedre gavn for miljøet. Det har jeg tit undret mig over.
Nordic Greens kigger aktuelt på tilskudsmulighederne blandt andet for LED-lys, energigardiner, men også kølerum. Ansøgerne får dækket 40 procent af deres investering fra en øremærket pulje til gartnerierhvervet på 55 millioner kroner ud af støtteordningens i alt 244 millioner kroner til hele jordbruget.
Imens har virksomheden blandt andet også tidligere fået tilskud til at udvikle en prototype på en robot til at plukke tomater i samarbejde med hollandske partnere, som ser lovende ud, siger Mads Ulrik Pedersen.
Aktuelt arbejder virksomheden også med at udvikle teknologi til at spotte angreb fra skadedyr. Dem bekæmper virksomheden ikke med kemiske pesticider, som teknologiordningen også har tilskudsmulighed til reduktion af, men ved at rydde angrebne arealer helt og fuldstændigt med udbyttetab til følge.
Udvikler kunstig intelligens
- Lige nu kigger vi på teknologier med kunstig intelligens, hvor nogle robotter kan køre ned gennem planterækkerne og monitorere, om der er skadedyr. Lige nu er vi afhængige af, at der kommer et par øjne rundt og tjekker vores planter flere gange om ugen. Hvis vi kan få en robot til at køre med nogle øjne og spejde efter skadedyr næsten hver dag, så kan vi endnu tidligere reducere skadevirkningen af et angreb med biologisk bekæmpelse.
Der bliver sat kameraer op hertil i en helt ny salatproduktion i et nyt væksthus i Belling, som vil være klar til levering fra maj for en samlet investering på 220 millioner kroner i højteknologisk, miljøskånsom produktion, som Nordic Greens længe har slået sig op på at have som målsætning.
- Vi sætter det op som det første på salaten her til april som det første. Jeg ved, at vi er nogle af de første, som er fremme med det.
Virksomheden leder også efter nye materialer til at bygge væksthuse, som er mere isolerende, men som stadig væk lader lys slippe ind.
- Der er forskellige typer plast med skum og sæbebobler ind imellem, som giver et godt lys og isolerer rigtigt godt. Det kunne være noget, man gav tilskud til fremadrettet, siger Mads Ulrik Pedersen.
Foretrækker svensk støttemodel
Nordic Greens har ikke søgt tilskudsmidler til sit datterselskab i Trelleborg i Sverige, som har skruet sin landbrugsstøtteordning anderledes sammen.
- Generelt set kan jeg bedre lide den svenske model, hvor man betaler nogle færre afgifter, men så har nogle færre puljer at søge. I Sverige betaler vi slet ikke de samme energiafgifter. Vi har undersøgt at søge tilskud i Sverige til teknologi til termisk varme. Men det droppede vi i sidste øjeblik, fordi chancen for at få tilskuddet var på 20 procent, men ansøgningsudgifterne var urimeligt dyre. Så risikoen for ikke at få noget var alt for store, siger direktøren.
Ikke desto mindre er Nordic Greens glade for teknologistøtteordningen i Danmark.
- Vi har haft rigtigt meget gavn af det. Uden nogen tvivl. Miljøet har også. Vi har lavet flere ting her på stedet, som har dannet præcedens andre steder af de nye ting, vi har fået tilskud til. Blandt andet til at lave nogle vækstrender til planterne, så de kan stå i en ordentlig arbejdshøjde i stedet for at stå på jorden. Nu har langt de fleste gartnerier i Europa den slags render, som også recirkulerer vandet, fortæller Mads Ulrik Pedersen.