En landmand ved Thorsø har investeret i nye transpondere, der giver færre dyr i »tomgang« og hjælper til med at malkekøerne udnytter foderet bedre.
Mælkeproducent Rene Rasmussen driver gården Knudsminde tæt ved Thorsø i Midtjylland.
- Vi lagde ud med 60 hektar i 2000, og nu driver vi 550 hektar. Vi har løbende moderniseret og har netop investeret i nye SenseHub transpondere. De små, smarte sendere om halsen på køerne giver os oplysninger om foder, brunst og en række andre ting. Dermed optimerer vi foderindtaget, forklarer Rene Rasmussen.
Sagsbehandling i slowmotion
Transponderprojektet beløb sig til 320.000 kroner og kommer dermed i betragtning til 40 procent i støtte under EU-ordningen ”Miljø- og klimateknologi”:
- Men styrelsen tager sig god tid. Jeg indsendte projektbeskrivelse i december. I marts blev det godkendt. I september fik jeg at vide, at nu kunne jeg søge om pengene, men jeg har endnu ikke set en krone. Når jeg selv får regninger, skal jeg betale med det samme.
Mere af det samme
Rene Rasmussen er dog mere bekymret for, hvad politikerne, NGO’erne og andre finder på i fremtiden og om nye krav kan opfyldes med ny teknik.
- Jeg vil gerne opfylde kravene, når de er rimelige. Men det er lige før, man overvejer, hvad man skal. Man kan udvide, sætte sig i gæld og acceptere kravene, eller man kan sælge og komme godt ud af erhvervet, siger Rene Rasmussen.
De 300 holsteinkøer i stalden tygger drøv uvidende om den slags overvejelser. Køerne leverer såmænd blot mælk til de tørstige og forhåbentlig taknemmelige danskere, der hver dag kaster sig over ost, mælk og syrnede produkter – frisk fra stalden.
De nye transpondere om køernes hals har fået 40 procent EU-støtte. Foto: Louis Andreas Michaelsen.
Knudsminde
Gården Knudsminde blev købt i ren handel i 2000 af Rene Rasmussen. Knudsminde er hjem for familien Rasmussen og er arbejdsplads for Rene og 5-6 medarbejdere.
Ved købet blev der fra gården drevet 60 hektar jord med blandet planteavl samt 60 malkekøer. En ny stald blev opført i 2001 og i 2008 kom det nye stuehus til.
Besætningen er nu vokset til 300 malkekøer, og der drives 550 hektar. Sædskifter fordeler sig med 100 hektar hvede, 100 hektar vårbyg, 40 hektar raps, 40 hektar vinterbyg, 30 hektar rug, 90 hektar græs, 100 hektar majs og resten er brak.
Den nyfødte kalv er fremtiden, men har dansk landbrug en fremtid, grubler Rene Rasmussen over. Foto: Louis Andreas Michaelsen.
Transponder
Miljø- og klimaeffekten med SenseHub transpondere opnås som en kombination af brunstovervågning og sundhedsovervågning.
Sikker observation af køer i brunst giver færre køer med for langt kælvningsinterval - ”tomgangskøer”. Derved bliver der færre køer med en lav ydelse sidst i laktationen, så en større andel af foderet går til mælkeproduktion.
Sundhedsovervågning ved måling af drøvtygningstid giver en tidlig identifikation af begyndende syge dyr.
Færre subklinisk syge dyr giver mere mælk på mindre foder = mindre energi pr. kg. produceret mælk.
Det er desuden relevant at reducere sikkerhedsmargin for proteinindholdet i foderet, når der er sundhedsovervågning. Denne besparelse vurderes i rapport fra DCA - National Center for Fødevarer og Jordbrug til at svare til 2% mindre N i foderet.
Først kom stalden i 2001 – så stuehus i 2008 – i den fornuftige rækkefølge. Foto: Louis Andreas Michaelsen.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.