Den 13.-14. april 2023 udsendte Vurderingsstyrelsen et brev til cirka 22.000 ejere af landbrugsejendomme. I brevet fremgik det, at Vurderingsstyrelsen forventede at omkategorisere landbrugsejendommen til ejerbolig eller erhvervsejendom.
Af: Michael Guldbæk Karlsen, direktør og skattespecialist ved NF Plus
Da Vurderingsstyrelsen meldte, at man ville omkategorisere landbrugsejendomme til ejerbolig eller erhvervsejendom, var konsekvenserne, at især ejendomsskatten ville stige på ejendommen.
Cirka 12.000 gjorde indsigelser mod det udsendte forslag. Mange fik hjælp af DLBR-virksomhederne. Omtrent hver femte har fået medhold i indsigelsen. I NF Plus har medholdsprocenten været meget høj. Vi har fået medhold i cirka 9 ud af 10 indsigelser.
Faktuelle indsigelser
Vi koncentrerede os om faktuelle indsigelser. Indsigelser af mere politisk karakter vidste vi godt, at Vurderingsstyrelsen ingen mulighed havde for at tage med i betragtning. Argumenterne om at omkategoriseringen ville være i direkte modstrid med de politiske udmeldinger om, at det skal være attraktivt at bo på landet og i modstrid med ønskerne om biodiversitet samt formindsket CO2-udslip lod vi derfor blive i skrivebordsskuffen.
De politiske betragtninger bragte vi til gengæld til torvs til politikeren via vores foreningsstruktur. Dansk landbrug har en traditionel stæk foreningsstruktur, der slog til i sagen og via massivt politisk pres lykkedes det at skabe gode overgangsordninger og en politisk udmelding om, at man ville undersøge mulighederne for en helt fjerde ejendomskategori i form af naturejendomme. Den sag er ikke slut endnu.
At stå sammen
Foreningsstrukturen i landbruget er ikke så stærk, som den har været. Mange landmænd vælger at stå udenfor. Sagen om omkategorisering af landbrugsejendomme er ellers et godt eksempel på, hvad man kan opnå ved at stå sammen. Jeg plejer at sige, at de fordele de landboøkonomiske foreninger har fået gennemført gennem årerne for den gennemsnitlige mindre landmand kan betale mindst 500 års medlemskab af foreningen.
Vi koncentrerede os i rådgiverhuset i NF Plus som sagt om faktuelle forhold. Sagerne kunne groft sagt deles op i tre kategorier.
Hesteejendomme
Mange hesteejendomme fik brev om forventet omkategorisering. I mange af sagerne stemte CHR-registret ikke, hvilket medførte, at Vurderingsstyrelsen havde et ufuldstændigt grundlag at vurdere på.
Vi fik tilrettet CHR-registret og indsendt regnskab til belysning af virksomhedens størrelse og antallet af heste. Vi har haft stor succes med indsigelser på dette område. I en enkelt sag fik vi afværget omkategoriseringen af en hesteejendom på 9,5 hektarer med forholdsvist få heste. Driften var så god og speciel i virksomheden, at Vurderingsstyrelsen ændrede opfattelse efter vores indsigelser.
Samdrift med andre ejendomme
Det stod hurtigt klart, at Vurderingsstyrelsen ikke havde taget med i betragtning, at en landmand kan eje flere selvstændige ejendomme. I en række sager gjorde vi Vurderingsstyrelsen opmærksom på dette, og fik medhold i vores indsigelser i stort set alle sager. Blandt andet havde vi en sag med en juletræsejendom på 3,2 hektar. Vi kunne gøre Vurderingsstyrelsen opmærksom på, at ejendommen indgik i samdrift med fem andre ejede ejendomme på 53 hektar og fem lejede ejendomme på 30 hektar. Ejendommen på 3,2 hektar var virksomhedens »hovedkontor«, hvor maskinhusene og kontoret var. Desuden blev stuehuset udlejet til sæsonarbejderne. Vi indsendte regnskabet for den omfattende juletræsproduktion sammen med indsigelsen. Vurderingsstyrelsen ændrede opfattelse i sagen og fastholdt vurderingen som landbrugsejendom.
Ubebyggede landbrugslodder
Via DLBR-virksomhedernes kontakter blev vi opmærksom på, at Vurderingsstyrelsen havde sendt forslag ud om, at stort set alle ubebyggede landbrugslodder var foreslået omkategoriseret til erhvervsejendomme. Vurderingsstyrelsen erkendte, at der var tale om en fejl. Vi indsendte indsigelser i sagerne og fik medhold i dem alle.
Øvrige ejendomme
Rigtig mange ejendomme på fire til fem hektar uden særlig mange afgrøder på markerne og ofte ingen dyr fik også brev om omkategorisering. Ofte var ejerne hverken momsregistreret eller havde indsendt regnskab eller udvidet selvangivelse over driften. I disse sager rådede vi ejerne til at undlade at komme med indsigelser mod omkategoriseringen. I stedet skulle de koncentrere sig om at få sig tilmeldt overgangsordningen, som vi via politisk pres fik gjort meget bedre end det oprindelige udkast. De politiske udmeldinger om ny ejendomskategori i form af naturejendomme kan muligvis få disse ejendomme i spil igen i den nærmeste fremtid.
Det bliver nok ikke så slemt
Vi har hørt mange historier om, at ejendomsskatten ville stige til 40.000-50.000 kroner for selv små ejendomme. Så galt går det ikke. Slet ikke. Skatteministeriet har foretaget en fiktiv standardberegning på en ejendom. Her fremgår det, at stigningen i ejendomsskatten ikke bliver så markant som forventet.