Hos Agrifos på Vestlolland justerer man sprøjtevandets surhedsgrad (pH-værdi) efter det middel, der skal udsprøjtes. En simpel pH-måler gør arbejdet enkelt, og nu testes effekten i afgrøderne.
Landbrugselev Elias Madsen hos Agrifos på Vestlolland kører i dag med sprøjten i en 55 hektar stor spinatmark.
Sammen med den avancerede Horsch-sprøjte kan han det hele: GPS-positionering, den rette dosering, korrekt hastighed, rolig bomføring osv.
Men nu har han fået endnu en opgave, når han forbereder sprøjtningen. Han skal nemlig justere sprøjtevandets pH-værdi, der ved denne sprøjtning helst skal være pH 5,50.