Fjerkræslagteriet Danpo efterspørger nye kyllingeproducenter og mellem 10-15 millioner flere velfærdskyllinger om året.
Det er stigende efterspørgsel på velfærdskyllinger, som er baggrunden for, at Danpo to dage i denne måned havde inviteret til informationsmøde. Her blev i alt 100 deltagere klogere på virksomheden, hvordan en kyllingeproduktion foregår og mulighederne for at blive producent.
Der deltog omkring 60 mennesker i Kolding og omkring 40 mennesker i Aars. Danpo vurderer, at omkring 75 mennesker af dem er tidligere minkavlere.