Historien om den lille, sønderjyske grovvareforretning i landsbyen Aller, som på få år har vokset sig til et verdensfirma i fiskefoder med nu over 700 ansatte, 7 fabrikker kloden rundt og salg i 70 lande er ganske enkel utrolig. – Vi har lært, hvordan man får succes med produktion i fjerne lande, fortæller Henrik Halken.
Lidt øst for Christiansfeld i Sønderjylland ligger den lille by Aller, hvor der i mange år har været grovvareforretning med blandt andet foder til grise og køer.
Ikke en stor grovvareforretning - indtil man i 1964 fik en helt usædvanlig idé.
Hvad med at supplere med at lave foder til fisk?