En times kørsel udenfor Cairo ligger det danske firma Aller Aquas største fabrik, der har modtaget adskillige awards for deres høje kvalitet og hurtige vækst. – Vi har planer om nye udvidelser klar, fortæller direktør Hussien Mansour, da Effektivt Landbrug er på besøg.
Der er støj og livlig kørsel med lastbiler ud og ind ad den store fabriksindgang, hvor portvagten vil se pas og identifikation, da Effektivt Landbrugs udsendte for et par uger siden ankom til Aller Aqua største fiskefoderfabrik beliggende i Cairo, Egypten.
Det bliver hurtigt til en smilende velkomst af fabrikkens direktør, Hussien Mansour, der er meget anerkendt i det egyptiske erhvervsliv – ikke mindst blandt de danske virksomheder i Cairo – som værende både dygtig og dynamisk.