På Trinderup Gods ved Hobro er der for alvor gang i høsten af 320 hektar vårbyg. Pilen for udbyttet fortsætter op, og det kan ifølge godsforvalter Peer Skov ikke kun tilskrives effekten af sortsforædling.
- Når jeg ser på vores udbytter i vårbyg over de seneste 10 år, så ligger de på 6,7 tons pr. hektar i gennemsnit. De senere år har vi ligget mellem syv og otte tons, så tendensen er opadgående, siger Peer Skov.
Effektivt Landbrugs udsendte anfører, at der også er sket meget i sortsforædlingen. Men det er ikke det mest afgørende, når man spørger Peer Skov.