Læserbrev: Bureaukrati forsinker grøn omstilling

Af Torben Hansen, formand for L&F Planteproduktion

Vi har brug for grøn omstilling og udvikling i vores samfund. Der har vi, der lever af at dyrke jorden, meget at byde ind med, både når det handler om fødevarer og energi.

Men tiltag i den grønne omstillings navn skal altså være baseret på faglighed. I det omfang, det betyder ændringer i vores muligheder for at dyrke og anvende vores areal, så skal der være kompensation eller erstatning, som følger markedsprisen. Det sidste er desværre langt fra en selvfølge – men glædeligvis peger de seneste afgørelser vores vej.

Og der er endnu et element, der spænder ben for, at vi, som ejer og driver arealerne uden for byerne, kan praktisere grøn omstilling: Bureaukratiske regler, langsommelighed i forvaltningen og regler, der decideret modarbejder hinanden – og dermed den grønne omstilling.

Talrige eksempler

Nærhed til kysten spænder ben for minivådområder. Det sker, selvom det netop er tæt på hav og fjord, at minivådområderne virkelig kan give effekt ved at fjerne kvælstof fra oplandets drænvand.

På naturområdet er der også talrige eksempler på, at reglerne er i vejen for den gode udvikling. I årevis har vi kæmpet for at gøre reglerne mere fleksible, men også her har bureaukratiet ofte overtrumfet fornuften.

- Og hvem får skylden for, at der bremses op? Det gør vi landmænd. Det er ikke i orden

Politikerne laver flere og flere regler og nye støttemuligheder, som bestemt kan være gode, men når der ikke følger afklarede vilkår, ordentlige IT-systemer og mandskabstimer med i styrelserne, så går tingene i hårdknude med lange ventetider, fejl og udbetalingsstop til følge.

Helt aktuelt er der desværre også et eksempel på grønne benspænd: Der er nemlig pludselig sået tvivl om, man kan få tilskud til §3-områder, der indgår i lavbundsprojekter. Det får mange til at trække følehornene til sig i forbindelse med udtagning af lavbundsjord, selvom alt ellers er på plads – altså lige bortset fra at staten ikke kan finde ud af, hvad de vil. Og hvem får skylden for, at der bremses op? Det gør vi landmænd. Det er ikke i orden.

Lav simple regler

Er reguleringen af vores åbne land blevet så bureaukratisk de senere år, at det er blevet en af de største forhindringer for den grønne omstilling og generelt for det gode landmandskab? Ja, det tror jeg faktisk. Lige nu får vi udmøntningen af den nye CAP. Det er tungt og kompliceret stof, men det skal selvfølgelig omsættes i regler, som er til at forstå og gå til, og de skal være klar til tiden, så vi ved, hvad vi har at rette os efter.

Opfordringen til politikerne skal derfor igen-igen lyde: Lav nu for pokker nogle simple regler, som er til at arbejde med i praksis, både for myndigheder og landmænd. Ingen, slet ikke det samfund, som hele tiden beder os om at bidrage til den grønne omstilling, kan være interesseret i, at gode intentioner aldrig bliver realiseret, fordi regler og myndighedernes set up spænder ben.

Dertil kommer, at der også skal vises politisk mod. Det gælder ikke mindst på energisiden. Jeg savner for eksempel vilje til at fremrykke støtteordninger til biogas. Vi vil lynhurtigt kunne gå fra, at biogas kan dække 30 procent til 50 procent af behovet, og inden for fem-seks år dække det hele. Men der er stor træghed i forhold til at tage de nødvendige skridt. Måske fordi biogasanlæg ikke er populært i befolkningen.

På samme vis kan vi med de store mængder tilgængelig halm lukke et stort hul i energiforsyningen, og med vindmøller og solcelleanlæg også yde et stort bidrag.

Igen – der er mange gode intentioner, men handlingen, kære politikere, den mangler. Og uden den, ingen grøn omstilling. Vi er ellers klar.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.