Selv ved meget høje andele hestebønner i foderrationen til malkekøer er der ingen negativ effekt på mælkeydelsen, viser undersøgelser fra AU Foulum. Dermed slår forskerne fast, at hestebønner er et rigtigt godt alternativ til soja og raps.
Der har i en årrække været forsket i mulighederne for at erstatte soja og raps med hestebønner i foderrationen til malkekøer på Aarhus Universitet i Foulum.
Både professor Martin Riis Weisbjerg og Marlene Tax Clausen fra Aarhus Universitet har på det seneste fremvist tal på, at hestebønner er et fint alternativ til soja og raps.
Baggrunden for forskningen med hestebønner som en alternativ proteinkilde har været ønsket om mere lokalt og GMO-frit foder, herunder proteinfodermidler, til malkekøer og mindre import af proteinkilder. Det skriver Aarhus Universitet.
Der har ifølge universitetet været en meget positiv udvikling i dyrkningen af hestebønner over de senere år. Således er udbytte, høsttidspunkt og dyrkningssikkerhed nu på et niveau, hvor hestebønner er konkurrencedygtige i visse sædskifter.
Martin Weisbjerg kan på baggrund af en ny undersøgelse fortælle, at selv ved meget høje andele af hestebønner i totalrationen på op til 27 procent af tørstof påvirker det ikke mælkeydelsen i negativ retning.
Hestebønner er således det mest lovende alternativ til traditionelle proteinfodermidler for tiden, fastslår Aarhus Universitet.
Opbevaring af hestebønner
Med hensyn til opbevaring blev det oplyst, at tørring til højst 15 procent vand er en sikker konserveringsmetode. Det kræver imidlertid lagerkapacitet, udstyr og tålmodighed.
Derudover skal hestebønner kun toastes, hvis det kan kombineres med tørring – ellers ikke. Forskerne anbefaler i stedet, at hestebønner bliver vådtoastet, idet mælke- og EKM-ydelsen samt AAT-indholdet stiger ved vådtoastning.
Syrebehandling af hele hestebønner sikrer ifølge forskerne god holdbarhed op til cirka 28 procent vand. Her skal man være opmærksom på at tilsætte den rette mængde propionsyre, og at hele overfladen af alle bønner bliver dækket.
Det anbefales desuden at formale hestebønner fint – undtagen hvis det er rationer med meget høj vombelastning.
Kan afskalles
Martin Weisbjerg påpegede desuden, at hestebønner kan afskalles, hvis der ønskes øget energiindtag, samt hvis det kan ske løbende på gårdanlæg således, at skaller kan gå direkte i kvie- eller goldkoblandinger.
Crimpning kan derimod ikke anbefales, da det øger risikoen for varmedannelse og forringet stabilitet, understregede forskeren.
- Med udgangspunkt i et fremtidigt krav om 100 procent GMO frit foder samt foder, der er lokalt produceret, så er hestebønner p.t. det bedste alternativ til soja og raps. Samtidigt har det også et lavt fosforindhold sammenlignet med rapsskrå, fortæller Martin R. Weisbjerg.
Han skønner, at potentialet for avl af hestebønner i Danmark vil ligge på mellem 75.000-100.000 hektar med de nuværende prisrelationer.