Ny låge i fiber til kvægstalden gør det nemt, når der skal afspærres i flere retninger, og gangene har uensartede mål.
Sidste år kunne inventarfirmaet Dan Egtved på dyrskuerne landet rundt fremvise en teleskopérbar vippebom i fiberrør til kvægstalde. Igen i år har de haft nyheder med på sommerens dyrskue.
På Hjørring Dyrskue fredag og lørdag i sidste uge viste Anne-Kathrine Leibrandt, salgsbackup hos Dan Egtved, således blandt andet en teleskoplåge i fiber frem for de besøgende på standen.
En låge, der er fleksibel og let – og som har fået et gennemtænkt design.