Forskere fra Oxford Universitet står bag ny beregningsmetode for drivhuseffekt, som passer bedre til metan. Med metoden bliver drivhuseffekten af metan fra dansk kvægbrug mindre end med den hidtidige metode.
I de officielle danske opgørelser af udledning af drivhusgasser opgøres CO2e efter den såkaldte GWP100-metode, som er beskrevet af FN’s Klimapanel. I opgørelserne bidrager metan fra dyr og husdyrgødning med 39 procent af landbrugets drivhusgasser. Det fremgår af en meddelelse fra Seges Innovation på Landbrugsinfo.