Det er ikke kun håbløst, men også kulsort at indføre en CO2-afgift i Danmark, skriver Asger Christensen i debatindlægget.
Af Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet, Venstre
Det er ikke kun håbløst, men også kulsort at indføre en CO2-afgift i Danmark. For med dansk enegang vil vi unægteligt skubbe produktion og arbejdspladser ud af landet. Udledningen vil ryge til andre lande, der ikke er ligeså langt fremme med omstillingen som os, og derfor har en højere udledning. Det er hverken godt for klimaet eller økonomien.