I dag er jeg virkelig glad for, at min mand sagde nej tak til slam på sine marker fra et spildevandsselskab, skriver Mette Rosendal.
Af Mette Rosendal, Knudsbølvej 3, Jordrup
Landmænd kontaktes af selskaber, som afsætter restprodukter (slam) fra spildevandsselskaber. Landmændene oplyses om, at alt er godkendt efter gældende regler. Desuden får landmanden penge for at modtage restprodukterne.
For nylig blev min mand også kontaktet. Han spurgte ind til hvilke prøver, der tages af slammet, hvilke miljøgodkendelser, der foreligger, hvem, der bliver udpeget som forureneren, den dag der måles forurening på hans marker.