Bladene er for alvor begyndt at falme, og der er kulde i nætterne. Det er en tid, hvor man kan tænke, at alt nu går i stå, men faktisk er det en højtid.
Det er nemlig i denne tid, at man kan se flest fugle over Danmark, når de tager på deres lange rejse mod sydens varme. Især rovfuglenes træk kan være imponerende i både arter og antal.
Det er vores almindeligste rovfugl, musvågen, som er dominerende, men hvis man ser godt efter, er der nogle af dem, der ser anderledes ud. Det er musvågens nordlige fætter: fjeldvågen.
Ved første øjekast ligner fjeldvågen en musvåge, men den er lysere, større og mere langvinget. Fuglens halefjer er hvide og har en tydelig sort bagkant. Den mangler musvågens karakteristiske »borgmesterkæde« på brystet.
Vingefanget måler mellem 120 og 150 centimeter, og målt fra haletip til næbspids er fuglen omkring 55 centimeter. Den lille han vejer 600 til 950 gram, og den større hun vejer fra 950 til 1300 gram.
Fjeldvågen har fjerklædte ben, og tidligere blev arten kaldt låddenbenet musvåge. Da arten ikke yngler herhjemme og kun ses om vinteren, er den også blevet kaldt vintermusvåge.
Når fjeldvågen er på vinterbesøg hos os, består dens føde af det samme som musvågens – nemlig mus. Deres jagtteknik er dog lidt forskellig.
Musvågen foretrækker at sidde højt i landskabet, hvor den kan spejde efter byttedyr. Fjeldvågen muser (hænger det samme sted i luften på udkig efter bytte, red.) ligesom en tårnfalk, hvorfra den kan styrtdykke efter byttet.
Hvis man vil ud at se på efterårets fugle, så er der et par tip. Tjek vejrudsigten, da fuglene ikke kan lige regn, og de vil gerne flyve i let modvind. Tjek kort og vælg et sydvestvendt fremspring på kysten, som samler fuglene, inden de skal over vand. Husk også en kikkert og kom tættere på fuglene.