For fjerde år i træk afholdt Seges Innovation og Dansk Planteværn i onsdags en temadag om præcision og graduering. Denne gang med ekstra fokus på kunstig intelligens og nyeste tekniske udstyr.
Fremtiden er dokumentation af alt i marken.
Sådan sluttede Carsten Fabricius, landskonsulent på Seges Innovation, sit indlæg på den IPM-dag, der i onsdags blev afviklet for godt 150 landmænd og rådgivere på Trudsholm gods ved Kirke Såby på Midtsjælland.