Avisen har besøgt Sejet Planteforædling ved Horsens, for at se hvordan man finder frem til en ny sort som Bohr og for at høre, om den nyeste teknik kan speede fremkomsten af sådanne super-sorter op.
- Vi forventer os rigtig meget af den nye hvedesort Bohr.
Det fastslår hvedeforædler Finn Borum, der på Sejet Planteforædling ved Horsens har været med til at forædle vinterhvedesorten Bohr.
- Foruden et højt udbytte har Bohr en høj resistens imod sygdomme. Rigtig god septoriaresistens, god resistent imod både gul- og brunrust samt god meldugresistens. Og det hele er sat på et stærkt strå.
Vi er taget til Horsens, for at se hvordan man på Sejet i dag finder frem til en ny sort som Bohr, og for at høre om den nyeste teknik kan speede fremkomsten af nye sådanne super-sorter op.
- Sorten Bohr har vi lavet ved at krydse den velkendte hvedesort Kvium med den engelske LG Sundance, der har en særlig god sygdomsresistens, fortsætter Finn Borum, på vej ned til Sejets store væksthuse.
Herinde laver man med en lille pincet det møjsommelige håndarbejde med at pille støvdrageren fra én sorts aks og sætte den ind i akset på en anden sort, så de krydses.
Derefter venter en lang vej gennem års opformering i væksthus, i parceller på friland og til sidst hos landmænd, inden det ender som såsæd.
- Tidligere tog det 12-14 år at forædle en ny sort frem til såsæd. I dag er vi nede på fire-seks år med ny teknik, fortæller Finn Borum.
Tårnhøje forventninger
Men der er vel nye og meget hurtigere Crispr-genteknikker på vej – eller hvad?
- Endnu henregnes den nye genteknik som GMO i EU, og er dermed ikke anvendelig for os, fortæller hvedeforædler Winnie Füchtbauer, der er ansvarlig for laboratorierne på Sejet.
- Men politisk er der åbning i retning mod mere genteknik. Vi udvikler i dag på mutationsteknikken med kemi eller stråling – som vi gerne har måttet anvende hidtil – og får derved fremprovokeret nye mutationer, som vi kan fiske nye gode egenskaber ud fra.
Hun viser rundt i Sejets mange laboratorier og væksthuse, der er en rumstation værdig.
- Vi efterligner solens påvirkning, der jo skaber naturlige mutationer ude i naturen hele tiden.
Derfor har vi valgt at så 70 hektar med fremavl af den nye Bohr-vinterhvedesort
Forventningerne til den sandsynligvis snart frigivne Crispr-genteknik er tårnhøje.
- Vi kan lave langt mere målrettede mutationer langt hurtigere, slår Winnie Füchtbauer fast med overbevisning.
Finn Borum giver et eksempel på den langt hurtigere forædling med Crispr.
- Vi startede i 2006 en forædling mod MLO-resistens fra vårbyg overført til hvede, og arbejder fortsat på det nu på 19. år. Vi er meget langt nu, men med den nye genteknik kunne vi i princippet have klaret det på en enkelt generation på nogle måneder.
Stort potentiale i ny teknik
I Kina har de gjort denne MLO-forædling med GMO-teknik for år tilbage.
- Vi ser klart et stort potentiale i den nye genteknik, og gør os så klar, som overhovedet muligt til at rykke, så snart der gives grønt lys fra EU. I praksis kan små, private biotech-firmaer og universiteter straks hjælpe os, fortæller Winnie Füchtbauer.
Alligevel ser hun faktisk ikke forædlingen i Danmark som værende bagud i forhold til lande ude i verden, der har kunnet anvende GMO-frit og som så ensidig har brugt det, så de i dag har stigende problemer med resistens i ukrudt og sygdomme.
Der kommer i øjeblikket masser af ny viden om, hvordan hvedens arvemasse rent faktisk er opbygget, som også hjælper til at målrette udviklingen af nye sorter.
- Man kan nu se, hvordan en hvedes arvemasse er opbygget fra ende til anden – ligesom man jo kender menneskets arvemasse – og man kan i dag sammenligne to sorters arvemasse, se forskelle og ligheder, og målrettet sætte nye egenskaber ind, fortæller Finn Borum.
To danske kornforædlere
Planteforædling er globalt domineret af en række meget store firmaer såsom Limagrain, KWS, Syngenta med flere og dertil mange mindre og mere regionale forædlere såsom Sejet.
- I Danmark er vi to danske kornforædlere: Sejet Planteforædling Nordic Seed. Vi er de eneste, der forædler under rent danske forhold målrettet danske landmænd.
Var der ingen danske forædlere, var man helt afhængig af sorter forædlet i England, Tyskland eller Frankrig med deraf følgende mindre tilpasning til danske normer og vækstforhold.
For år tilbage kom langt flere sorter udefra ind til Danmark. Det har således ændret sig.
- Vi to danske forædlere står i dag for 75 procent af de vinterhvedesorter, som danske landmænd dyrker, mens kun 25 procent hentes ind fra de store, europæiske forædlere.
Europæisk ja til NGT-forædling er et historisk fremskridt for planteavlen
Sortsblandinger er sagen
- Sortsblandinger er i dag blevet meget vigtige for os. 58 procent af såsædssalget i vinterhvede sidste år hos DLG var sortsblandinger.
I dag er det blandinger af de bedste sorter, hvor det for år tilbage var en slags »rest-sorter«, der røg i sortsblandingerne.
- I dag er det vores højestydende sorter, der lægges ind i sortsblandinger. Og her vil vores nye Bohr-sort også indgå, slutter Ole Andersen, mens vi går ude i de store parcel-afprøvninger i marken på Sejet.
Nyt ejerskab af Sejet
Fra juni 2024 er ejerskabet af Sejet Planteforædling 75 procent af DLG og 25 procent Novo Holding.
- Novo har investeret i Sejet, da de ser et potentiale i grøn omstilling, fødevaresikkerhed med mere. Det giver nye muligheder for ejerne til at vækste forretningen i udlandet, udtaler direktør Birger Eriksen, Sejet Planteforædling.
- Vi er i dag 38 ansatte og har et netværk af samarbejdspartner over hele verden, som man udveksler genmateriale med, fortæller markedschef Ole Andersen.