I løbet af de næste fem uger kommer den imødesete konklusion fra Den grønne trepart. Imens er der politiske positioneringer på Christiansborg.
Hvordan kommer det politiske landskab til at se ud i Danmark på den anden side af en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer? Konturerne er så småt ved at blive tegnet op, blandt andet hos Dansk Folkeparti.
Her sagde formand Morten Messerschmidt til Berlingske i løbet af pinsen, at partiet er klar til at stå udenfor klimaloven, som partiet ellers var med til at forhandle på plads i 2019, hvis den kommende CO2-afgift koster så meget som en eneste arbejdsplads eller forøger forbrugerpriserne på fødevarer.
- Vi troede på, at de her klimamål kunne nås på en skånsom måde, og vi har også givet regeringen og de øvrige partier mange chancer. Nu må vi bare konstatere, at nok er nok, siger partilederen til Berlingske og fortsætter:
- Klimapolitikken er blevet til ren ideologi, hvor man går målrettet efter at genere danskere, der bare gerne vil spise noget kød, og som er glade for at køre i deres dieselbiler. Vi har besluttet, at vi ikke vil finde os i det mere som parti, lyder det fra Messerschmidt.
Han tilføjer, at partiet er »tæt på udgangen« i forhold til at forlade forhandlingerne, da det er mere end svært at forestille sig, at en aftale vil kunne leve op til de krav, DF nu stiller.
Klimaminister i offensiven
Mens flere politikere på venstrefløjen har det fint med at være uden DF i forligskredsen omkring klimaloven, lyder der stor kritik af de nye DF-toner fra klimaminister Lars Aagaard (M).
- Det her viser, at DF og den yderste højrefløj har bekendt kulør – og farven er sort. De ønsker ikke at tage ansvar for klimaet, udtaler ministeren ifølge Politiken til Ritzau.
Klimaløsning på EU-plan?
I det hele taget har klimaministeren været ude med en lang række forskellige udmeldinger på området den seneste tid.
I et interview med Finans.dk lyder det fra ministeren, at han ikke forventer, at en CO2-afgift på landbruget vil overleve i mange år med et snævert fokus på Danmark, men at den efter alt at dømme vil blive en del af den fælles kvotesektor på EU-plan, hvilket vil få virkning i de 27 EU-lande.
- Der er gode argumenter for national klimaregulering, men på sigt skal og vil en europæisk løsning afløse det, vi gør nationalt, siger Lars Aagaard til mediet, selv om der på EU-plan er tegn på en højredrejning i parlamentet, hvilket ville kunne få betydning i den forbindelse.
- Det her viser, at DF og den yderste højrefløj har bekendt kulør – og farven er sort
Lars Aagaard (M), klimaminister
Lars Aagaard har også givet et interview til Politiken, og i det siger han, at han er klar til at lade en forøget kvælstofindsats blive en del af en aftale om CO2-afgiften.
Det skal helt konkret ske ved, at et større landbrugsareal bliver omdannet til skov særligt der, hvor der i dag udvaskes meget kvælstof.
- Der vil der være en gevinst på langt sigt for klimaet, men også for kvælstof, hvis vi køber de arealer ud og planter træer der, siger Lars Aagaard til Politiken.