Et halvt hundrede fynske landmænd og to jyske NoFFF-repræsentanter var mødt op til informationsmødet i maskinhuset på Fuglegaarden ved Ringe.
- Mødet her viste, at landmændene er klar til at deltage og godt kan se en vej i perspektiverne for den grønne trepart. At man mod erstatning kan få taget lavbundsjorde ud til natur og for at kunne leve op til vandrammedirektiverne, og så på resten drive landbrug på fuldt tryk. Det skaber en vej frem for landbruget og dermed understøtter livet på landet. Samtidig sikres arbejdspladser, og at Danmark fortsat kan være en stærk fødevarenation.