Det har været længe undervejs, men noget tyder på, at der snart kommer mere skub i udtagningen af lavbundsjorde. Det kommer blandt andet til at ske ved Vadehavet.
Der har længe været kritik af tempoet for udtagning af lavbundsarealer i Danmark. Da trepartsaftalen blev stemt igennem i Folketinget sidste år, lagde man sig politisk fast på en udtagning af 140.000 hektar jord landet over. Men siden har der været stille om ordningen.
Dog er der tegn på, at der er ved at komme lidt skub i tingene. Det fremgår blandt andet af mødereferatet fra seneste møde i Grøn Trepart Vadehavet.
Skovrider Bent Rasmussen fra Naturstyrelsen Vadehavet, som er med i treparten for Vadehavet, fortæller, at styrelsen lokalt har haft gang i indsatsen for udtagning af lavbundsjorde i længere tid, også inden man gik i gang i den lokale trepart.
7.200 hektar
Og det har haft betydning. Ved seneste møde i den lokale trepart for området blev det meldt ud, at man var i gang med enten forundersøgelse, jordfordeling eller anlæg af 7.2000 hektar potentielle lavbundsarealer.
- Nu er vi oppe på cirka 7.200 hektar i et område fra Tønder, Esbjerg, Vejen og i den vestlige del af Haderslev kommune, som vi arbejder på, siger Bent Rasmussen til Effektivt Landbrug.
Nogle steder er man længere end andre, fortæller skovrideren.
- Det er lige fra de tekniske undersøgelser, der siger noget om, hvor meget tørv, der egentlig er på et givent sted, og hvilke konkrete muligheder, det giver for en indsats, til at lave en såkaldt ejendomsmæssig forundersøgelse, siger Bent Rasmussen og fortsætter:
Kan udtage jord senere i år
- Det er med til at give os et godt indtryk af, jamen de lodsejere derude, hvor mange af dem synes egentlig, det er en god idé det her? Og det er jo den undersøgelsesfase, der skal til før man endelig beslutter om at gennemføre projektet, siger han.
Andre steder er man endnu længere, og der er projekter, hvor jordfordelingen er fuldført.
- Der er også nogle projekter, hvor vi næsten er færdige, og hvor vi forventer at gå i anlæg i år. Ved Kragelund Mose for eksempel, håber vi meget, at vi kan gå i anlæg med de 360 hektar, der er deroppe, allerede i år, lyder det fra skovrideren.
Stor interesse for omlægning af landbrugsjord
Flere positive konsekvenser
Udtagningen af lavbundsjorde har flere positive konsekvenser, især på klimafronten. Det gælder blandt andet reduktion af klimagasser.
- Når vi laver klima-lavbundsprojekter (KLP, red.), har vi mest fokus på kulstof, og der ligger vi jo typisk på i størrelsesordenen på 12-15 tons kulstof pr. år pr. hektar, som vi reducerer udledningen med, siger Bent Rasmussen.
- Så kan man jo gange op med antallet af hektar, der bliver taget ud, og det bliver jo til mange tusinde tons kulstof, der ikke kommer ud af atmosfæren, siger han.
Påvirker også kvælstof
Men det er ikke den eneste effekt.
- Når man tager arealerne ud af drift, så har det jo også betydning for kvælstofdelen, fordi man ikke længere gødsker og ikke længere har de samme afstrømning. Så der vil være en kvælstofeffekt, selv om den måske ikke er stor, og det ikke er det, der er det primære, lyder det fra skovrideren.
Han tilføjer, at et KLP-projekt typisk giver en kvælstofreduktion på 20-60 kg N pr. år.