Hvilke udfordringer er der med arbejdet i den grønne trepart rundt omkring i Danmark? Det er trepartsminister Jeppe Bruus taget på tur for at undersøge, for nylig hos den grønne trepart for Nissum Fjord.
Udtagning og omlægning af jord. Mere skov og biodiversitet, men mindre kvælstof. Det er en bred vifte af opgaver, som de 23 lokale treparter skal løse i løbet af de næste år.
Blandt andet derfor har trepartsminister Jeppe Bruus sat gang i en rundtur med besøg hos de lokale treparter. Den tur bragte ham for nylig til Det Blå Rum, et bæredygtigt frilufts- og aktivitetsområde i udkanten af Herning til en snak med treparten for Nissum Fjord.