Mælkeproducent: Svarer-rapportens anbefalinger er allerede forældede

Jo, landbruget skal bidrage til at nå Danmarks klimamål. Og jo, dansk kvægbrug har et problem med udledning af metan.

Men at pålægge landbruget en CO2-afgift for at løse udfordringen med at nå Danmarks klimamål i 2030, er en helt forkert vej at gå, mener mælkeproducenten Holger Hedelund Poulsen, »Ejer Møllegaard«, der ligger tæt på Ejer Bavnehøj sydvest for Skanderborg.

Den nyeste viden viser nemlig, at erhvervet kan nå i mål uden de CO2-afgifter, som regeringens Ekspertgruppe for en grøn skattereform – også kaldet Svarer-udvalget – foreslog for halvanden måned siden, mener Holger Hedelund Poulsen.

Han hæfter sig blandt andet ved, at Svarer-udvalget regner med en produktion på 19 millioner slagtesvin i 2030, selvom produktionen sidste år lå på kun 14,5 millioner stk. Det giver en mulig overestimering på over 20 procent, som potentielt kan give et tilsvarende fald i CO2-udledningen fra denne del af sektoren.

Højere CO2-optag i skov

Desuden tyder meget på, at CO2-optaget fra de danske skove er væsentligt større, end det er forudsat i Svarer-rapporten. Hvor meget vil man kunne se, når Energistyrelsen senere i denne måned sender sin årlige klimastatus og -fremskrivning i offentlig høring, fortæller Holger Hedelund Poulsen.

Når landbrugs- og skovbruget skal levere en reduktion på 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningerne i 1990, er vejen til at nå målet dermed blevet kortere, påpeger han.

Derudover fortæller Holger Hedelund Poulsen, at forskere er på vej med en ny faktor for lattergas, som blandt andet Tyskland allerede har taget til sig.

- De nye tal viser, at lattergas er et meget mindre problem, end det bliver gjort til, lyder det fra den østjyske mælkeproducent.

De tre forhold – en forventet markant lavere slagtesvineproduktion i 2030, et væsentligt øget CO2-optag i de danske skove og en langt lavere lattergaspåvirkning, end man hidtil har regnet med – betyder, at dansk landbrug allerede nu kan sige, at erhvervet når i mål med reduktionerne, lyder det fra Holger Hedelund Poulsen.

Effektive midler

For at være helt sikker på at nå klimamålet kan landbruget tage flere andre virkemidler i brug, fortæller mælkeproducenten, og nævner teltoverdækning af gylletanke, tilsætning af syre til gylle, brug af nitrifikationshæmmere, tilsætning af Bovaer til køernes foder, m.v.

- Alene tilsætning af Bovaer kan kappe over 30 procent af metanudledningen fra kvægbruget, lyder det fra Holger Hedelund Poulsen. Han henviser til, at Seges Innovation for nylig har fastslået, at tilsætningen af midlet til foderet virker i praksis uden bivirkninger.

Holger Hedelund Poulsen leverer mælk til Arla, hvor mælkeproducenterne alene det seneste år har sænket udledningen af drivhusgasser med 3 procent. Ifølge topchefen Peder Tuborgh har Arlas 8.000 landmænd fordelt på syv lande skåret over 1 million ton CO2 væk i løbet af de seneste to år. Det skriver mediet Finans.

Arla-mælkeproducenternes reduktion af CO2 skal ses i forhold til, at en dansk afgift skal reducere landbrugets udledninger af drivhusgas med 2,5 millioner ton CO2e inden 2030.

De nye klimadata beviser ifølge Peder Tuborgh, at landbruget kan sænke udledningen af drivhusgas nok til at undgå en CO2-afgift, fremgår det af Finans.

Importerer stort set ikke fodermidler

På sin egen bedrift med 180 jerseykøer har Holger Hedelund Poulsen ifølge Arlas internationalt anerkendte beregningsmodel reduceret udledningen, så klimaftrykket p.t. ligger på 0,85 CO2e pr. kilo mælk.

Det skyldes især, forklarer Holger Hedelund Poulsen, at bedriften er selvforsynende med grovfoder og korn, og bruger egne hestebønner og rapsfrø som proteinfoder. Derfor bruger han stort set ikke importeret foder.

Mælkeproducenten opfordrer politikerne til at følge Arlas eksempel og fokusere på konkret udledning fra den enkelte bedrift og ikke gennemsnitstal som i Svarer-udvalgets rapport.

Samtidig undrer han sig over, hvorfor eksperterne ikke i højere grad belønner landmanden for effekten af midlertidige klimatiltag – for eksempel øget halmnedmuldning i marken.

Eksperternes argument om, at midlertidige tiltag ikke har nogen varig effekt på klimaet, køber han ikke.

- Skal klimaeffekten fra elbiler så heller ikke tælles med, fordi vi kan gå tilbage til at bruge biler, der bruger fossilt brændstof? spørger mælkeproducenten.

Skjulte omkostninger?

Holger Hedelund Poulsen tvivler desuden på, at Svarer-udvalget har medregnet alle indirekte omkostninger ved at pålægge landbruget en CO2-afgift.

For eksempel spår han, at en CO2-afgift vil medføre, at mange græsmarker vil blive pløjet om.

- Det vil give en kæmpe CO2-afgasning, som ikke vil tælle med i de officielle statistikker.

Han er også skeptisk over for Svarer-udvalgets beregninger af, hvor hårdt en CO2-afgift vil ramme jordpriserne og beskæftigelsen.

- Svarer-udvalget regner med en pris på landbrugsjord på under 100.000 kroner pr. hektar i gennemsnit. Men handelsprisen er jo langt højere. Så det jordprisfald på 8,6 procent, som vil være konsekvensen af at indføre en CO2-afgift (i model 1, red.), vil i virkeligheden blive langt større, lyder det fra mælkeproducenten.

Placering af skov er vigtigt

Det er forudsat i Svarer-rapporten, at der vil ske en massiv skovtilplantning af landbrugsjord, og at tilplantningen skal fremmes med et tilskud på godt 90.000 kroner pr. hektar over en længere årrække. Det kan store selskaber som Bestseller og Lego, der har planer om at opkøbe landbrugsjord for at omdanne den til skov, bruge til at modsvare klimapåvirkningen fra deres produktion.

Tilskuddet til jordejerne for skovtilplantningen skal finansieres via opkrævede afgifter – det vil sige som en del af den lovede tilbageførsel til erhvervet.

Holger Hedelund Poulsen mener, at myndighederne bør planlægge, hvor skovene skal placeres.

- Lige nu er der lagt op til tilfældig plantning af skov rundt omkring i landet. Men i stedet for at lade nogle få kapitalstærke aktører bestemme placeringen, burde man planlægge landskabet ud fra andre hensyn også – det kunne være til grundvandet, naturpleje, landskabspleje, biodiversitet, m.v., siger han.

Se andre steder hen

Usikkerheden om den kommende klimaafgift har ifølge Holger Hedelund Poulsen ført til, at mange af hans kolleger i landbruget er stoppet med at investere i bedriften indtil videre. Derfor er det vigtigt at få en afklaring så hurtigt som muligt, mener han.

- Hvis politikerne gerne vil indføre en klimaskat, kunne de starte med at indføre den på heste i stedet for, foreslår mælkeproducenten.

En af eksperterne bag Svarer-rapporten, professor Mette Termansen, der er miljøøkonom ved Københavns Universitet, har tidligere over for avisen kommenteret på usikkerheden i udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

Hvis man skal nå at implementere en effektiv klimaregulering inden 2030, er det ikke muligt at have individuelle udledningsfaktorer for hver enkelt bedrift, siger hun.

- Svarer-udvalget regner med en pris på landbrugsjord på under 100.000 kroner pr. hektar i gennemsnit. Men handelsprisen er jo langt højere

Holger Hedelund Poulsen, mælkeproducent, Ejer Møllegård – om konsekvenserne af en CO2-afgift

Professoren forklarer, at der hele tiden kommer ny viden til, som betyder, at emissionsfaktorerne opdateres. Det betyder, at teknologier og praksisser, som i dag ikke kan medtages, i fremtiden vil kunne modskrives i afgiftsberegningen, når datagrundlaget forbedres.

- Vi anbefaler derfor, at politikerne laver en afgiftsstruktur, som ikke grundlæggende skal ændres hvert halve år. Man kan nøjes med at opdatere effekterne af nye klimatiltag efterhånden, som de bliver dokumenteret, siger Mette Termansen.

Forhandlinger om modeller

Svarer-udvalgets forslag bliver i øjeblikket forhandlet i den grønne trepart, som regeringen har nedsat. Med i treparten er blandt andet Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredsforening.

I regeringsgrundlaget fra 2022 står der, at en CO2-afgift i landbruget skal udformes, »således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set«. Ligeledes fremgår det, at afgiften skal understøtte erhvervet og udvikle dansk fødevareproduktion. Derfor skal provenuet føres direkte tilbage til landbruget.