Den nye reform fylder hos Fjordland

Selvom der er »lang tid« til vårsæden skal i jorden, er der alligevel travlhed for landets mange planterådgivere her i vinterperioden. Kalenderen er booket op med udfærdigelsen af den endelige markplan og ansøgningen om EU-tilskud for landmændene.

I forhold til de foregående år er arbejdet blevet endnu mere omfattende, her hvor EU’s CAP-reform for 2023-2027 er trådt i kraft fra nytår. Dens indhold og ændrede regler skal derfor implementeres i planteavlernes virkelighed.

Samtidig er forudsætningerne for den kommende sæson ændret markant med de både højere afgrødepriser men også stigende omkostninger, ikke mindst på gødningen.

Gule markeringer

LandbrugNord har været på besøg på planteavlsafdelingen hos Fjordland i Thisted for at høre om udfordringerne med CAP-reformen og rådgivningen omkring næste års markplaner.

En af udfordringerne er det særlige danske krav om fire procent brak.

- Det gør ondt for de fleste at skulle lægge god markjord ud som brak. Ikke mindst er det et problem for vores mange husdyrproducenter, som har behov for at producere mest muligt korn til foder men også i forhold til deres harmoniareal, påpeger planterådgiver Kristoffer Græsbøl Nielsen, der vurderer, at arbejdet med CAP-reformen lægger beslag på mindst 80 procent af tiden til rådgivningsopgaverne.

På sit kontor har han besøg af griseproducent Torben Christiansen. På markkortet for sine 125 hektar i Tilsted lige uden for Thisted, er der flere hjørner og trekanter markeret med gult. De skal indikere de områder, som måske kan blive til de fire procent brak, som nu kræves hos alle danske landmænd.

Fjernbrak ikke aktuelt

- Nogle landmænd så fra starten fjernbrak som en mulighed. Men det viste sig hurtigt ikke at være en konkurrencedygtig løsning, da udlejere af egnede brakarealer selv vil kunne oppebære det yderligere tilskud for biodiversitet og bæredygtighed på 2.740 kroner pr. hektar, som tages ud af driften.

- Altså i alt 4.640 kroner for den dårligere jord, som man selv udtager til brak, nævner planterådgiver Kristoffer Græsbøl Nielsen.

I stedet ledes der med tættekam i hjørner og trekantede marker, langs skovbryn og lavtliggende arealer for at leve op til fire procent brakreglen på ejendommen.

Strider mod biodiversiteten

- Andre håber på, at markkrat eller læhegn kan indgå, men de endelige regler foreligger endnu ikke på grund af valget og de langstrakte regeringsforhandlinger. Det skaber naturligvis frustration i vores planlægningsarbejde, lyder fra det fra den nordvestjyske planterådgiver, der understreger, at et enkelt læhegn ikke batter meget.

- Naturligvis kan det dog give en vis effektivitet, hvis man ikke skal ud i et dumt hjørne. Men fire procent er faktisk en betragtelig del af ejendommen, som ikke skal dyrkes, siger han og nævner, at mange landmænd især undres over aktivitetskravet for at kunne opnå de 1.900 kroner pr. hektar brakareal.

- Regelkravet om, at arealet skal slås efter 1. august, er i det flestes øjne i modstrid med biodiversiteten, da det forstyrrer naturen og fjerner skjulesteder.

Bekendtgørelser mangler

Selvom bekendtgørelserne for alle de detaljerede regler endnu ikke er definitivt meldt ud, har landmændene og planterådgiverne måtte agere efter den nye CAP-reform allerede fra dyrkningsårets start den 1. august.

Her har der blandt andet skulle tage hensyn til den nye regel om 35 procent rotation i sædskiftet, som afløser kravet om mindst tre afgrøder på bedrifter på 30 hektar og opefter. Altså, der skal være ny afgrøde på mindst en tredjedel af markarealet hvert år.

- Reglen kom først, da planteavlerne var ved at så vintersæd. Derfor var vi i hast nødt til at kontakte kunderne, for ikke at de i stedet skulle så en eller anden vårafgrøde her i det nye år.

Kristoffer Græsbøl mener dog ikke, at reglen i særlig grad bliver en udfordring på bedrifterne. Hvede efter hvede i flere år, som blandt andet har været praktiseret i det den gode nordvestjyske muld med underliggende kridt, må dog ophøre med en regel, som siger maksimalt tre år med samme afgrøde.

40 procent af markplanerne færdige

Kristoffer Græsbøl Nielsen, der er faglig leder af planteafdelingen på rådgivningscentret i Thisted, vurderer, at man frem til nytår havde fået udarbejdet markplanerne for omkring 40 procent af bedrifterne, hvor målet er halvdelen af kunderne på dette tidspunkt.

Med områdets mange professionelle landbrug med den gode landbrugsjord er arbejdet med implementeringen af CAP-reglerne som nævnt primært fokuseret omkring den fire procent brak og sædskiftereglerne.

- Desuden er interessen for præcisionslandbrug, som delvis kan erstatte efterafgrødekravet, blevet vækket hos flere landmænd i de seneste år, fortæller planterådgiveren og tilføjer:

- Overordnet set er de mange nye støtteordninger i EU-reformen især rettet mod de ringere jorde. Derfor er de forskellige bioordninger og tilskudsmuligheder ikke lige i første række i vores daglige planterådgivning.