I efteråret var svineproducent Peter Kjær Knudsen talsmand for omkring 20 svineandelshavere, der krævede gennemgribende forandringer i Danish Crown.
Nu ser Peter Kjær Knudsen med tilfredshed på, at slagteriet har vist rettidig omhu.
- Vi bakker 100 procent op om, at man skærer omkostningerne til i forhold til de grise, der bliver produceret.
Sådan lyder det fra svineproducent Peter Kjær Knudsen, Midtsjælland, som reaktion på, at Danish Crown torsdag meddelte, at man lukker slagteriet i Ringsted til september.