Grise, der fodres med lavt indhold af protein omkring fravænning, kan indhente den mistede tilvækst.
Der er godt nyt til dem, der fodrer fravænningsgrise med et foder med lavt indhold af protein for at modvirke fravænningsdiarre.
En undersøgelse viser nemlig, at grise, der fodres med lavt indhold af protein omkring fravænning, kan indhente mistet tilvækst, når indholdet af protein i foderet øges fra omkring 30 kg.
Det viser en undersøgelse af Seges, som blev præsenteret ved mødet Zero Zinc Summit tidligere på året.