Et lavt foderforbrug og en høj tilvækst er ikke bare ønsketænkning efter at zinken er udfaset af fravænningsfoderet. Med sojaproteinkoncentratet AX3Digest er det muligt, lyder det fra Hornsyld Købmandsgaard.
- Vi siger sådan lidt, at vi kan fravænne med foden på speederen. Man behøves ikke at gå ned i protein og dermed gå ned i daglig tilvækst og op i dagligt foderforbrug.
Salgschef Lars Kristensen fra Hornsyld Købmandsgaard forklarer, hvordan han mener, at fabrikken i Hornsyld med sojakoncentratet AX3 adskiller sig markant i markedet fra de andre, når det kommer til protein omkring fravænning.