Arla Foods Ingredients har indgået aftale om opkøb med ejerne af Volacs Whey Nutrition-forretning i Storbritannien. Et opkøb, der skal give Arla endnu en fordel i sportsnæringskategorien, der oplever stor vækst i disse år.
Arla ser fortsat en stor værdi i markedet for proteinprodukter. I det seneste regnskab beskriver andelsmejeriet blandt andet, at mærket Arla Protein i året vækstede med 60,5 procent – den største enkeltstående procentmæssige vækst i selskabet for 2023 – og datterselskabet Arla Foods Ingredients oplevede volumenvækst af værdiforædlet protein med 10,4 procent.