Den gamle vestjyske herregård »Rydbjerg« ved Ringkøbing er kommet på nye hænder.
I et opslag på Facebook har den økologiske mælkeproducent Holmager Økologi offentliggjort købet af den vestjyske herregård, hvortil der følger 131 hektar.
- Vi har haft jorden i forpagtning gennem en del år, og vores køer er rigtig glade for at græsse på arealerne, skriver Holmager Økologi i opslaget.
Holmager Økologi, der har 750 køer tilknyttet bedriften, har udtalt til Landbrugsavisen, at købet af herregården og de medfølgende hektar er en del af en større strategisk plan om at have mere jord, der kan anvendes afgræsning og grovfoderproduktion.
Med overtagelsen af Rydbjerg råder kvægproducenten nu over cirka 600 hektar.
I det seneste regnskab for 2023 havde Holmager Økologi et årsresultat på 6,4 millioner kroner.
Østjysk mælkeproducent går 6,4 mio. tilbage