Den store danske agrovirksomhed Skiold har haft et trecifret millionunderskud de seneste to år, som kun er blevet større, hvor seneste bundlinje ramte knap 150 millioner. Alligevel har der været tale om en bevidst tilbagegang, hvor man nu har skåret fedtet fra virksomheden og ser frem mod resultatforbedring.
Det har været et par udfordrende år for landbrugsvirksomheden Skiold Group A/S. Selskabet, der udvikler, producerer og sælger løsninger til den globale agroindustri indenfor svineudstyr, foder- og formalingsteknologier og fjerkræudstyr, har over de seneste to år oplevet nedgang på både top- og bundlinje.