Selvom omsætningen faldt, steg nettoresultatet i første halvår af 2024. Det skyldes ifølge finansdirektøren i Arla, Torben Dahl Nyholm, en øget efterspørgsel, lavere inflationsrate og en stabil forretning i både ind- og udland. Alt sammen elementer, der gør, at andelsmejeriet ser positivt på helårsregnskabet for 2024.
En stigning på 5 eurocent/kg i mælkepris og et nettoresultat på167 millioner euro (1,24 milliarder kroner).
Det er hvad Arla Foods kunne præsentere i sit halvårsregnskab for 2024, der blandt andet også betød en halvårlig tillægsbetaling til andelshaverne på 1 eurocent/kg mælk.